Analyser

 

Collective Impact-parterne har fået udarbejdet en analyse af lovmæssige og finansielle rammer ved jordfordeling af SEGES. Notatet bekræfter, at der er væsentlige barrierer for jordfordeling forbundet primært med skatte- og pensionsregler.
> Lovgivningsmæssige og finansielle rammer ved jordfordeling 

Siden 2015 har Collective Impact-parterne, som en del af initiativet 'Det åbne land som dobbelt ressource', afprøvet multifunktionel jordfordeling i tre pilotkommuner - Skive, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern. Et tværfagligt team med forskere fra Aarhus-, København og Syddansk Universitet har fulgt de tre pilotprojekter - og følger nu også det fjerde pilotprojekt i Mariagerfjord Kommune.

Forskerteamet har udviklet en screeningsmodel for potentialer for multifunktionel jordfordeling. Den beskrives i rapporten 'Synergi og begrænsning i mellem 25 effektmålepunkter for multifunktionel jordfordeling'.
> Synergi og begrænsning i mellem 25 effektmålepunkter for multifunktionel jordfordeling

Screeningsmodellen er anvendt til at kortlægge potentialerne for multifunktionel jordfordeling i projektområdet i Mariagerfjord Kommune. Potentialerne er beskrevet i folderen 'Synergi og konflikt ved multifunktionel omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk' til lokale aktører for at give dem et fælles vidensgrundlag at diskutere fælles mål og visioner for lokalområdet ud fra.

> Folder Nye muligheder

Endelig har forskerne undersøgt de foreløbige effekter af multifunktionel jordfordeling i de tre første pilotprojekter: 'Resultater af multifunktionel jordfordeling'. Effekterne skal evalueres igen i 2021.

> Resultater af multifunktionel jordfordeling

 

Redegørelser om, i hvilket omfang regler for naturbeskyttelse medfører konsekvenser, som modvirker landmandens interesser i at lade naturen få plads i landbrugslandet.

Aarhus- og Københavns Universitet har udarbejdet hhv. en naturvidenskabelig og juridisk redegørelse for parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource

> Udbredelse og udvikling af ammoniakfølsom natur af Aarhus Universitet

> Naturtiltag i landbrugslandet - retlige konsekvenser af Københavns Universitet

 

Rapport "Udvikling i Agerlandet 1954-2025"

Det er muligt at have et intensivt udnyttet landskab som samtidig, i højere grad end nu, kan tilgodese en øget biologisk mangfoldighed. Det viser rapporten "Udvikling i Agerlandet 1954-2025 - Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper" skrevet af Ole Hjort Caspersen og Patrik Karlsson Nyed.
> Udvikling i Agerlandet 1954-2025 - Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper

Undersøgelsen af agerlandets udvikling fra 1954-2025 er bestilt og finansieret af parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource. Rapporten vil danne grundlag for Collective Impact-parternes videre arbejde og anbefalinger omkring dette emne – se også anbefalingerne til hhv. Miljø- og Fødevareministeren og EU-kommusionen. Københavns Universitet vil udgive en række videnblade om analysen. Foreløbig er der udarbejdet videnblade om "Markstørrelsens udvikling i perioden 1954-2015" og "Markvejenes rekreative funktion".
> Anbefaling til Fødevare- og Miljøministeren
> Fælles anbefaling til EU-kommisionen
> Markstørrelsens udvikling i perioden 1954-2015
> Markvejenes rekreative funktion