Seneste nyt

Seks anbefalinger skal sikre fremtidens bæredygtige landskaber 
Den 25. november 2022 skrev Friluftsrådet på deres hjemmeside: 

En multifunktionel landskabstilgang, hvor klima, miljø og natur går hånd i hånd med landdistrikternes udvikling, driftsøkonomi og rekreation er kernen i Realdanias Collective Impact-initiativ Fremtidens bæredygtige landskaber. Siden 2014 er der i initiativet skabt et samarbejdsforum mellem 15 parter med forskellige interesser i anvendelsen af Danmarks arealer til for eksempel land- og skovbrug, vedvarende energiproduktion og rekreation.

Initiativets erfaringer viser entydigt, at der i en multifunktionel landskabstilgang ligger muligheder for lokal udvikling baseret på ejerskabsfølelse i stedet for lokale protester. Og det er vigtigt, når det for eksempel kommer til projekter som solcelleanlæg eller vindmøller.

 Tilgangen kan være med til at højne befolkningens opbakning til nogle af de store projekter, vi skal have gennemført – for eksempel den grønne omstilling, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet i videoen om forslagene til en jordreform.
> Forslag til en jordreform

Udnyt ådalene til at løse klimaudfordringerne
I et indlæg bragt i Altinget den 23. november 2022 skriver Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforening:

Gennem de seneste 80 år har vi inddraget jorden i ådalene til dyrkning af korn og andre afgrøder, men det bør vi ganske enkelt holde op med.

Udtagning af lavbundsjorder batter i klimaregnskabet, og det bliver realiseret ved, at landmanden tilbydes kompensation for den tabte jord. Men landmanden behøver ikke gå fra aftalen med mindre jord. Han/hun kan bytte sig til en mere dyrkningssikker erstatningsjord ved værktøjet, der kaldes jordfordeling eller jordbytte.

En mere avanceret udgave af værktøjet kaldes “Multifunktionel jordfordeling”, og det har vi arbejdet med siden 2014 i Realdania-projektet Fremtidens bæredygtige landskaber.

Ved multifunktionel jordfordeling omfordeler man jorderne under hensyntagen til både landbrug og friluftsliv, klima, natur, biodiversitet og landdistriktsudvikling. I Realdania-projektet deltog en række organisationer, som er enige om, at der er brug for en jordreform i Danmark, hvis vi skal sikre arealer til både fremtidens fødevareproduktion, klimahåndtering, natur og friluftsliv med mere.
> Udnyt ådalene til at løse klimaudfordringer

Forskere peger på jordreform som svar på landbrugets klimaudfordringer 
Den 23. november 2022 offentliggjorde Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet en pressemeddelelse om ny policy brief med fem anbefalinger til en jordreform.

Ændrede samfundsudfordringer og -prioriteter kalder på nye måder at forvalte landbrugsjorden på samt nye ejerskabsformer i det åbne land. Pilotordningen for multifunktionel jordfordeling (MUFJO) ses som en forløber for en større jordreform. Ordningen sikrer kollektiv planlægning og gode langsigtede løsninger, men kan ikke alene indfri klimaaftalens mål om udtagning af lavbundsjord eller sikre mere demokratisk forvaltning af jorden. Tiden er moden til at indfri den politiske ambition om en større jordreform.
> Forskere peger på jordreform som svar på landbrugets klimaudfordringer
> Policy Brief “Ny jordreform i Danmark”

8 års samarbejde kulminerer med indspil til jordreform
Landbrug & Fødevarer har siden 2014 været i tæt samarbejde med en række andre organisationer om projektet “Fremtidens Bæredygtige Landskaber”. Efter flere markante, fælles politiske udspil afsluttes det officielle samarbejde nu med konkrete anbefalinger, der skal bidrage til en jordreform, som kan skabe fremdrift i den grønne omstilling af Danmark.

Æren for det gode samarbejde på tværs af organisationer kan tildele Realdania, der de sidste 8 år har faciliteret projektet og samarbejdsforrummet Fremtidens Bæredygtige Landskaber.
> 8 års samarbejde kulminerer med indspil til jordreform

Seks anbefalinger til en jordreform 
Den 23. november 2022 lancerede parterne i Fremtidens bæredygtige landskaber seks anbefalinger til en jordreform, som kan skabe fremdrift i den grønne omstilling af Danmark.

”Hvis man arbejder på den måde, vi har gjort, ser det ud til, at man kan få tingene igennem ved samtaler ved køkkenbordet i stedet for at presse dem igennem i en retssal. Det, vi leverer her, er anbefalinger og en forståelsesramme til regering, ministerier og folketing: Sådan her kunne man løse en af Danmarks meget store udfordringer ved den grønne omstilling”, udtaler Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber.

De greb, som parterne præsenterer i de seks anbefalinger, er gennem otte år samlet sammen i afprøvning og metodeudvikling i konkrete arealprojekter med en helhedsorienteret tilgang til landskabernes beskaffenhed og de borgere, der bor og driver erhverv i lokalområderne.
> Video, hvor parterne præsenterer budskaberne (original)
> Video, hvor parterne præsenterer budskaber (lav)
> Pjece Seks anbefalinger til en jordreform

Videns-syntese til inspiration for politikere og interessenter 
NIRAS har udarbejdet videns-syntesen på foranledning af parterne i Realdanias Collective Impact-initiativ; “Fremtidens bæredygtige landskaber”, der har ønsket et overblik over nyeste viden om udvikling af det åbne land og løsninger til omstilling af arealerne frem mod 2050. I dialog med ansvarlige forskere bag den nye viden, har NIRAS lavet en faglig vurdering af forskellige virkemidler til omstillingen af det danske landskab. Resultaterne er nu samlet i en nyligt offentliggjort videns-syntese, der tegner et samlet billede af erfaringer, muligheder og forudsætninger for multifunktionel arealomstilling i Danmark.

Søren Møller, der er formand for “Fremtidens bæredygtige landskaber”, håber, at videns-syntesen kan være med til at inspirere politikere og interessenter, når der skal forhandles om en kommende jordreform.
”Der skal findes areal til både nye energianlæg, større arealer til biodiversitet, mere urørt skov og klimatilpasning samt en række andre aktiviteter. Med udgangspunkt i landskabets beskaffenhed skal vi lægge arealpuslespillet, så det giver mening ud fra en helhedsbetragtning. Det er ikke det samme som, at der skal være flere funktioner på alle arealer. Det handler om afveje brugen af arealerne mellem mange samfundsbehov, så grøn omstilling af vores arealer drives frem gennem kollektive løsninger mellem berørte sektorer og interessenter. Fælles for dem er, at der vil være mere at vinde end at tabe ved, at de arbejder konstruktivt sammen om at finde løsninger, der virker” udtaler Søren Møller.
> Pressemeddelelse – Sådan lykkes vi med bæredygtig omstilling af det åbne land
> Videns-syntese – del 1: Arealanvendelse og redskaber til omstilling af det danske landskab frem mod 2050 
> Videns-syntese – del 2: Vurdering af virkemidler i omstillingen af det danske landskab

Podcast om erfaringerne med udvikling af multifunktionel jordfordeling som redskab
Den2radio har lavet en podcast, hvor Helga Grønnegaard, sekretariatsleder for Fremtidens bæredygtige landskaber, fortæller om erfaringerne med udvikling af multifunktionel jordfordeling som redskab i konkrete pilotprojekter.

Hun understreger, at en multifunktionel tilgang til vores landdistrikter vil være helt centralt i en ny balance mellem energiproduktion, fødevareproduktion, et rent vandmiljø samt genopretning og beskyttelse af naturen. Det er samtidig en tilgang, som gennem lokaldemokratiske løsninger sikrer bred opbakning til grøn omstilling af samfundet.
> Erfaringerne med udvikling af multifunktionel jordfordeling som redskab

Landdistrikterne skal ikke lægge ryg til flere dagsordener ovenfra
Den 8. oktober 2022 bragte Jyllands Posten et debatindlæg af Søren Møller, formand for “Fremtidens bæredygtige landskaber”.

Regeringen synes, at det skal være lettere at sætte solceller og vindmøller op i naturskønne områder. Og nu gider politikerne ikke længere høre på dem, der ikke ønsker vindmøller i deres baghave. Vi må alle bære vores del af byrden, men man vil da overveje, om der kan blive lidt penge til en sportshal som kompensation. Ironisk er det, at lige præcis sportshaller er der nok af på landet.

Vi har brug for en helt anden tilgang – nemlig at udfordringerne om klimakrisen, energikrisen, naturkrisen og fødevarekrisen er anledningen til at omfavne og investere i landdistrikterne. Vi har brug for en samlet og multifunktionel tilgang til fornyelse af vores landdistrikter.
> Landdistrikterne skal ikke lægge ryg til flere dagsordener ovenfra

Anbefalinger fra det Rådgivende Udvalg for Multifunktionel Jordfordeling
Den 4. oktober 2022 kom det Rådgivende Udvalg for Multifunktionel Jordfordeling med anbefalinger og peger på, at multifunktionel jordfordeling er et godt bud på et fremtidigt paradigme for arealprojekter, fordi kombinationen af proces og redskaber virker.

Derfor anbefaler det Rådgivende Udvalg for Multifunktionel Jordfordeling, at der tilvejebringes finansiering til at supplere lignende projektordninger med de greb, som har været afgørende for, at det hidtil er lykkedes at demonstrere succesfulde multifunktionelle arealprojekter. Det er bl.a. finansiering til projektfacilitering, til rekreative tiltag og til jordkøb og værditab i kommende år. Det betyder, at det bliver lettere at skabe lokal interesse og politisk opbakning til at opfylde nationalpolitiske mål for klima, natur og miljø, når der samtidigt skabes fordele for at bo og drive erhverv i området.

Udvalget anbefaler desuden et tværgående arbejde fokuseret på at sikre en helhedsorienteret planlægning i det åbne land samt at prioritere et arbejde for at forskellige tilskudsordninger afstemmes, integreres eller sammentænkes.
> Anbefalinger fra det Rådgivende Udvalg for Multifunktionel Jordfordeling

Et rejsehold i regi af “Fremtidens bæredygtige landskaber” har for Fødevareministeriet gennemført evalueringen af 9 projekter i hele landet, der er igangsat under den multifunktionelle jordfordelingsordning. I evalueringsrapporten peger rejseholdet på, hvilke udfordringer en jordreform må løse.
> Slutevaluering af den multifunktionelle jordfordelingsordning

Puslespillet mellem Danmarks fremtidige naturområder, landbrug og fællesarealer kan godt gå op
Den 19. september 2022 bragte Information en kommentar af Helga Grønnegaard og Søren Møller, hhv. sekretariatsleder og formand for Fremtidens bæredygtige landskaber.

I Realdanias initiativ Fremtidens Bæredygtige Landskaber har landbrugets organisationer og grønne organisationer gennem otte år arbejdet sammen pilotprojekterne, der har vist, at det er muligt at koble attraktive bosætningsmuligheder og bedre rekreativ adgang i landskabet sammen med omlægningen af arealer til natur-, klima- og vandmiljøformål samt forbedrede produktionsarealer til landbruget.

Når en hurtigere og mindre konfliktfyldt omstilling i brugen af vores arealer kræver en multifunktionel tilgang, er det nødvendigt, at politikere og embedsmænd bliver bedre til at koordinere og udvikle redskaber og støtteordninger på tværs af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet.

Hvis det kan lykkes, mon ikke vi så kan frigøre et areal på størrelse med Fyn, som Teknologirådet og Aalborg Universitet har kortlagt, at vi mangler til at opfylde vores arealkrævende samfundsbehov?
> Puslespillet mellem Danmarks fremtidige naturområder, landbrug og fællesarealer kan godt gå op

Vi har ladet stå til i landområderne, men nu banker kriserne på og skal løses hurtigt
Den 7. september 2022 bragte Klimamonitor et indlæg af Helga Grønnegaard og Søren Møller, hhv. sekretariatsleder og formand for Fremtidens bæredygtige landskaber.

Regering og Folketing har vedtaget en række vigtige redskaber og støtteordninger, som skal fremme ændret arealanvendelse som led i den grønne omstilling, blandt andet for vedvarende energiproduktion, landbrug, skovrejsning, grundvandsbeskyttelse, klimasikring, vandmiljø og sammenhængende naturområder.

Når vi skal løse komplekse samfundsudfordringer, hvor flere ressortområder er involveret, er der risiko for, at indsatserne sker i faglige ”siloer”. Men det giver os ikke de nødvendige systemforandringer – eller reformer – og en bedre balance mellem land- og skovbrug, klima, vandmiljø og natur.

En jordreform handler om at få bundet internationale og nationale mål og planer sammen i en gnidningsfri udrulning af lokale projekter i landskabet med skala, tempo og effekt. Det er samvirket mellem beslutninger på de forskellige niveauer, der vil være et nybrud og have en potentiel forandringskraft, som kan sammenlignes med tidligere tiders store landbrugsreformer.
> Vi har ladet stå til i landområderne, men nu banker kriserne på og skal løses hurtigt

Collective Impact: Valgkamp vil give vanskelige vilkår for landskabspolitikken
Den 5. september 2022 bragte Altinget et debatindlæg af Helga Grønnegaard og Søren Møller, hhv. sekretariatsleder og formand for Fremtidens bæredygtige landskaber.

Politikerne er i en valgkamp optaget af enkle budskaber til deres vælgergrupper. Det ene øjeblik vil de have meget mere natur og skov. I det næste øjeblik vil de have mange flere anlæg til vedvarende energi, indtil den politiske dagsorden skifter til eksempelvis eksport og beskæftigelse i fødevareindustrien. 

Det giver vanskelige vilkår for at udforme meningsfuld politik for landskabet, hvor synergier og konflikter mellem sektorinteresser afvejes og håndteres i overensstemmelse med de lokale forhold.
> Valgkamp vil give vanskelige vilkår for landskabspolitikken

Winni Grosbøll: Byer, infrastruktur og erhverv trumfer naturarealerne
Altinget bragte den 5. september 2022 kommentar af Winni Grosbøll, direktør for Friluftsrådet:

Politikerne er med inddragelse af interessenter fra både naturbeskyttelsesorganisationer, friluftslivet, landbruget og andre erhvervsinteresser nødt til at se på hele Danmarks areal samlet set. Der skal tænkes helhedsorienteret og multifunktionelt, og jorden skal fordeles på en måde, som giver mere plads til natur, ruster os mod klimaforandringer og understøtter den grønne omstilling.
> Byer, infrastruktur og erhverv trumfer naturarealerne

Solcelleanlæg på landbrugsjord kan føre til fældning af regnskov
I en artikel i Klimamonitor den 30. august udtaler eksperter sig om Indirect Land Use Change (iLUC) i bestræbelserne på at opfylde presserende samfundsbehov i vores arealanvendelse.

Der er ikke mange deciderede eksperter i iLUC i Danmark, men et bud på en, der går rigtigt meget op i emnet, er Helga Grønnegaard, der er sekretariatsleder i organisationen Collective Impact, hvis fokusområde er lige præcis den bedste udnyttelse af det åbne danske landskab. Hun er en af de få, der offentligt har talt og skrevet om problematikken, blandt andet i en kronik i Information.

Problemet er for det første, at der er silotænkning, lyder det fra sekretariatslederen. Silotænkning mellem de forskellige samfundsbehov som fødevareproduktion, energiproduktion, biodiversitet og så videre samt silotænkning mellem de forskellige lande i Europa. Og for det andet begår vi den fejl, at vi tager beslutninger med for kort en tidshorisont.
> Solcelleanlæg på landbrugsjord kan føre til fældning af regnskov

Plads i landskabet bliver en knap ressource i de kommende år
Den 28. juli 2022 bragte Berlingske en kronik af Søren Møller og Helga Grønnegaard – hhv. formand og sekretariatschef for Fremtidens bæredygtige landskaber – om at pladsen i landskabet bliver en knap ressource i de kommende år.

Kampen om plads i landskabet spidser til. Alligevel har partierne bag den nylige revision af planloven gjort betydningen af fysisk planlægning i Danmark mindre. Det står i skærende kontrast til, at vi ikke løser de enorme samfundskriser for klima, biodiversitet og fødevareproduktion uden bedre brug af det åbne land.

Omvendt kan vi med fremsynede politiske beslutninger og bedre planlægningsrammer udvikle vores arealer som attraktive businesscases for integrerede grønne løsninger for fødevareproduktion, klima og natur.
> Plads i landskabet bliver en knap ressource i de kommende år

God dyrkningsjord skal ikke bruges på solceller – vi har brug for en helhedsorienteret plan
Den 18. juli 2022 bragte Information et debatindlæg af Søren Møller og Helga Grønnegaard – hhv. formand og sekretariatschef for Fremtidens bæredygtige landskaber om, at god dyrkningsjord ikke skal bruges på solceller – vi har brug for en helhedsorienteret plan.

Løsninger på en fødevare- og energiforsyningskrise, en klimakrise og en biodiversitetskrise er alle arealkrævende, og det påvirker selvfølgelig den måde, vi bruger arealerne på. Men alt for ofte håndteres kriserne hver for sig, og dermed risikerer krisernes kamp om arealerne at forsinke løsningerne.

Vigtigheden af helhedsorienteret planlægning er undervurderet. Det er løsninger for den samlede pakke, der skaber stabilitet, fødevareproduktion og grønne kapitalsystemer – i dag og i årtier frem.
> God dyrkningsjord skal ikke bruges på solceller

“Der har været byfornyelse i de store byer – nu skal vi i gang med landfornyelse“
“Der er rift om landet, og derfor er det yderst relevant, at vi sætter os sammen og gør det her klogere.“
“Vi må indse, at vi ikke har været gode til intelligent arealplanlægning i Danmark.“
Sådan blev rammen sat da flere borgmestre, landbruget og friluftslivet mødtes til en debat på Naturmødets hovedscene Thunderdome, da Naturdanmark var samlet i slutningen af maj.

Debatten tog afsæt i, at Danmark i disse år får nye naturområder, når landbrugsjord omlægges til natur, der laves vådområder eller projekter, som genopretter den oprindelige natur. Alt sammen sker for at sikre biodiversitet og vandmiljø, reducere udledningen af drivhusgasser og tilpasse vores land til klimaforandringerne. Det skrev Friluftsrådet i deres nyhed den 2. juni 2022:
> Nye naturområder skal give plads til mere friluftsliv

De danske landskaber som foregangsland for en ny fremtid
Der er behov for at løse en række store udfordringer forbundet med anvendelsen af de danske landskaber. Samtidig er drivkræfterne bag udviklingen af de danske landskaber blevet mere komplekse. Hvis udfordringerne forfølges som isolerede målsætninger – som hver især er vigtige og ambitiøse – uden at skele til, hvordan de konkrete tiltag virker sammen ude i landskaberne, medfører det større konkurrence om arealerne.

Men den tilgang er i modstrid med opfyldelsen af FN’s 17 Verdensmål. Det nytter ikke at forfølge ét mål isoleret, hvis det forringer muligheden for at opnå øvrige mål. Derfor er behovet for samarbejde om anvendelsen af de danske landskaber med flersidige formål vokset.

I Danmark har vi tradition for at skabe konsensus-løsninger gennem folkeoplysning. Alle skal være med, når vi skal flytte samfundet. Med viden og brug af “noget for noget”-mekanismer, kan vi undgå, at omstilling af arealerne bliver en kampplads.

Det skriver sekretariatsleder for Fremtidens bæredygtige landskaber, Helga Grønnegaard, i en artikel bragt i fagtidsskriftet Geografisk Orientering i juni 2022:
> De danske landskaber som foregangsland for en ny fremtid

Der er kamp om pladsen i landskabet: Der er brug for klare planer for fremtidens jord
Den 1. juni 2022 bragte Jyllands-Posten en kronik af:
Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber,
Thor Gunnar Kofoed, viceformand, Landbrug & Fødevarer,
Annesofie Bjerre, formand, Friluftsrådet,
Maria Reumert Gjerding, præsident, DN samt
Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Krigen i Ukraine har forstærket de eksisterende kriser på fødevare- og energiområdet, og det intensiverer behovet for at finde løsninger på de to kriser i sammenhæng. En sådan løsning kræver en prioritering af brugen af vores landskab i forhold til flere målsætninger på én gang.

Vi mangler ministre, som vil tage førertrøjen på og skabe mere indhold i ambitionen om en jordreform, der tager hånd om arealanvendelsens betydning for klimakrisen, energikrisen og fødevarekrisen i en sammenhæng.
> Der er kamp om pladsen i landskabet

Jordudnyttelsen skal gentænkes lokalt for at opfylde direktivforpligtelser og nationale målsætninger
I Altinget den 2. juni skriver Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, og Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber, i et fælles indlæg, at pilotprojektet om multifunktionel jordfordeling i Jammerbugt Kommune viser, at det er en fordel at tænke forbedrede vilkår for fremtidig landbrugsproduktion ind i projekter, der har til formål at gavne naturen. Samarbejdet mellem Jammerbugt Kommune og Landbo Nord har resulteret i nyskabende vilkår og varige forbedringer for naturen, som ikke ville være sket uden landbruget som medspiller.
> Jordudnyttelsen skal gentænkes efter lokale ønsker

Fra plan til handling i den grønne omstilling
KTC’s magasin Teknik & Miljø (juni 2022) sætter fokus på, hvordan vi kommer fra plan til handling i den grønne omstilling.

I artiklen på s. 22-23 peger Søren Møller og Helga Grønnegaard, Fremtidens bæredygtige landskaber, på behovet for et paradigmeskifte, hvor en national ramme for arealanvendelse må kvalificere og tydeliggøre et solidt forandringsspor, der viser vejen mod en gradvis, sikker og fælles omstilling af brugen af de danske landskaber frem mod 2050.
> Landbrugets klimaløsninger er et fælles nationalt projekt

I artiklen s. 26-27 beskriver Mette Bramm og Rasmus Fuglsang Frederiksen, Mariagerfjord Kommune, at fælles viden om landskabet har fungeret som forandringskraft i udviklingen af fremtidens multifunktionelle landskaber i ”Fælles Forandring” – det fjerde demoprojekt i Collective Impact.
> Fælles forandring

Bureaukratisk fnidder står i vejen for at omlægge vores arealer og løse bundne klima- og naturopgaver
I et debatindlæg bragt på Altinget den 4. maj 2022 skriver Søren Møller, Formand for Fremtidens bæredygtige landskaber:

De største forhindringer for mere bæredygtig anvendelse af landskabet er ikke modstand fra lodsejere eller tidskrævende borgerinddragelse. Det er tung administration og manglende samvirke mellem monofunktionelle tilskudsordninger. Kompensation til lodsejeren for gå fra en produktion, som kan afsættes på markedet til at omlægge til en produktion af samfundsgoder, som gør os rigere i velfærd og miljø, er ikke urimelige krav til samfundet.
> Bureaukratisk fnidder står i vejen for at omlægge vores arealer og løse bundne klima- og naturopgaver

Lodsejere skal kompenseres for samfundsgoder
I et debatindlæg bragt i LandbrugsAvisen den 16. april 2022 skriver Søren Møller, formand for Collective Impact; Fremtidens bæredygtige landskaber:

Når lodsejere bidrager til at skabe samfundsefterspurgte løsninger, som f.eks. giver bedre adgang i landskabet, smukkere udsigter og et rigere plante- og dyreliv, så skal lodsejerne anerkendes for de indsatser. Det er ikke urimelige krav til samfundet – det er en konsekvens af at gå fra en produktion, som kan afsættes på markedet til at omlægge til en produktion af samfundsgoder, som gør os rigere i velfærd og miljø.
Borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V) bidrager ligeledes med citat i indlægget.
> Lodsejere skal kompenseres for samfundsgoder

International vidensudveksling og lokalt foregangseksempel
I 2019 udarbejdede Jesper Sølver Schou sammen med kolleger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, en samfundsøkonomisk cost-benefit analyse af de forventede effekter af multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø i Mariagerfjord Kommune efter opdrag af Collective Impact-parterne.
> Cost-benefit analyse udarbejdet af IFRO

En artikel om ovennævnte cost-benefit analyse fra Københavns Universitet er i foråret 2022 bragt i det videnskabelige tidsskrift Land Use Policy: “Socioeconomic effects of a bottom-up multifunctionel land use consolidation project”. Land Use Policy er et internationalt og tværfagligt tidsskriftt, der udveksler viden til brug for udvikling af effektiv politik for arealanvendelse.
> Socioeconomic effects of a bottom-up multifunctionel land use consolidation project

Grøn omstilling af arealanvendelse skal indfri synergier – ikke eskalere arealkampen
I sit debatindlæg i WaterTech den 9. december 2021 skriver Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber:

Der er brug for, at arealinteresser virker proaktivt sammen og implementeres gennem et tilsvarende helhedsorienteret samvirke mellem tilskudsordninger. Det vil være helt afgørende for fremdrift og virkning. Den kobling varetages ikke åbenlyst i dag. Vi ser bl.a. behov for, at der på regionalt niveau træffes beslutning om integrerede projekt- og bevillingsrammer til helhedsorienterede natur- og klimaprojekter.
> Grøn omstilling af arealanvendelse skal indfri synergier – ikke eskalere arealkampen

Collective Impact og V-borgmestre: Udviklingen af det åbne land kalder på et omfattende reformarbejde
I deres debatindlæg på Altinget den 29. november skriver Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Jespersen (V), borgmester i Mariagerfjord Kommune og Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber:

Vi står over for at skulle løse presserende samfundsudfordringer, som vil omfatte en historisk omlægning af vores arealer.  at løfte opgaven efterlyser vi en jordreform, hvor fysisk planlægning, sektorlovgivning og monofunktionelle tilskudsordninger spiller meget bedre sammen om at drive forandringerne fremad. Der er ingen enkle løsninger eller quick fixes på komplekse samfundsudfordringer. Men der er mange synergieffekter og win-win, hvis vi løser udfordringerne helhedsorienteret og afvejet.
> Udviklingen af det åbne land kalder på et omfattende reformarbejde

Hvis landbrugsaftalen skal lykkes, skal man huske, at landskaberne er for alle
I sit debatindlæg den 14. oktober 2021 i Jyllands Posten skriver Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber:

Regeringen bør stå fast på en helhedsorienteret tilgang, når 100.000 ha. lavbundsarealer skal tages ud af drift. På den måde vil de kunne skabe ny værdi for mange andre samfundsmål. Alternativt er der stor risiko for, at aftalen om grøn omstilling af landbruget blot bidrager til at skærpe arealkonkurrencen i Danmark, og dermed tabe det store momentum for multifunktionel arealanvendelse, som efterspørges af kommuner, landmænd og øvrige lokale aktører i hele landet.
> Hvis landbrugsaftalen skal lykkes, skal man huske, at landskaberne er for alle

Den grønne omstilling kan ikke blive en realitet, uden at vi én gang for alle omlægger den måde, vi bruger det danske landskab på
Det er heldigvis ikke helt uvant for os. Gennem de sidste 100 år har vi lavet en gennemgribende ændring af Danmarkskortet.

Den brede sammenslutning af natur- og landbrugsorganisationer, der udvikler fælles løsninger i Realdanias Collective Impact-initiativ ”Fremtidens bæredygtige landskaber” mener, at løsningen er en jordreform, hvor alle parter bliver hørt.
> Løsningen er en jordreform, hvor alle parter bliver hørt

Hvordan løser vi kampen om pladsen i det åbne land – ønsker fra Jammerbugt Kommune, pilotkommune i multifunktionel jordfordeling
På Byplanmøde 2021 (d. 30. sep.-1. okt. 2021) deltog borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade, i den politiske debatsession om kampen om pladsen i det åbne land.

Fremtiden stiller store krav til vedvarende energiproduktion, bæredygtige fødevarer og sammenhængende natur. Den dagsorden intensiverer i faretruende fart, kampen om pladsen i det åbne land. I ”Postkort fra Jammerbugt” efterlyser borgmesteren multifunktionel jordfordeling, en statslig jordfond, stærk lokal forankring og sektorlovgivning, der arbejder med og ikke mod hinanden. Det er bydende nødvendigt for at bringe vores landskaber og landdistrikter stærkt ind i en fælles grøn fremtid.
> Postkort fra Jammerbugt

Stive regler er den største barriere for, at landbrugsaftalen lykkes
I et indlæg på Altinget den 8. oktober skriver Søren Møller, formand for Collevtive Impact; Fremtidens bæredygtige landskaber:

Ifølge aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug (indgået den 4. oktober 2021 af alle Folketingets partier på nær Alternativet) skal der tempo på udtagningen af lavbundsarealer. Målet er udtagning af 100.000 hektar inden 2030. Udtagning af 100.000 hektar lavbundsarealer svarer til 45 Skjern Å-projekter.

Det har enorme potentialer for at gavne klima, vandmiljø, rekreative muligheder og landdistriktsudvikling i hele landet. Men det kræver en multifunktionel tilgang og et blik for synergieffekterne i de lokale landskaber. Genopretningen af Skjern Å er et godt eksempel på det niveau som vi skal op på i de fleste ådale over tid. Det kan betale sig at gøre det.
> Stive regler er den største barriere for, at landbrugsaftalen lykkes

Folketingsmedlemmer ser på multifunktionel jordfordeling
20. september 2021 besøger medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Fødevareminister Rasmus Prehn det multifunktionelle jordfordelingsprojekt ved Glenstrup Sø i Mariagerfjord Kommune.  Projektet er det fjerde pilotprojekt under Collective Impact; Fremtidens bæredygtige landskaber.

Til besøget har Mariagerfjord Kommune udarbejdet folderen ”Fælles Forandring – vejen til bedre brug af det åbne land” med anbefalinger til folketingsmedlemmerne.
> Fælles Forandringer –  vejen til bedre brug af det åbne land

Parterne i Collective Impact; Fremtidens bæredygtige landskaber har uddybet anbefalingerne i denne folder.
> Fem forslag til fremtidens bæredygtige landskaber

Evalueringen af planloven skal sætte retningen for det åbne land
”Hvis landdistrikterne skal være primus motor for grøn omstilling af anvendelsen af vores arealer på en måde, som samtidigt gør det bedre at bo og drive erhverv på landet,  har vi brug for en planlægning, der understøtter muligheder og multifunktionelle løsninger. Derfor er der brug for et styrket og mere innovativt fokus på, hvordan henholdsvis planloven, statslige interesser, kommunal planlægning og tilskudsordninger kan spille meget bedre sammen. Det bør være et centralt emne i den igangværende evaluering af planloven.”

Dette skriver Søren Møller, formand for Collective Impact, i et debatindlæg bragt på Altinget den 17. juni 2021 på vegne af en række organisationer, der står bag Collective Impact.
> Evalueringen af planloven skal sætte retningen for det åbne land

En statslig jordfond kan gøre Danmark renere, smukkere og mere produktivt
Formand for Fremtidens bæredygtige landskaber, Søren Møller, skriver i sit indlæg på Altinget den 11. juni, at Enhedslisten og Konservative peger på en statslig jordfond i de igangværende landbrugsforhandlinger. Instrumentet er helt aktuelt at inddrage en løsningsorienteret tilgang til landbrugets rolle i grøn omstilling og opfyldelse af bundne samfundsmål.
> Statslig jordfond kan gøre Danmark renere, smukkere og mere produktivt

Engangserstatninger er et godt redskab til bæredygtige landskaber
Engangserstatninger er en farbar vej mod mange konstruktive løsninger. Fødevareminister Rasmus Prehns (S) indførelse af udbetaling af engangserstatninger til udtagning af lavbundsarealer går i tidligere fødevareminister Mette Gjerskovs (S) fodspor. Hun indførte engangserstatninger for naturtiltag, men potentialet for anvendelse af engangserstatninger er slet ikke udtømt. Næste skridt er at kombinere jordfordeling med en langt mere offensiv brug af engangserstatninger for indsatser, der tinglyses på arealerne. Det skriver formand for Collective Impact Fremtidens bæredygtige landskaber, Søren Møller om i sit debatindlæg, der blev bragt på Altinget den 16. marts 2021.
> Engangserstatninger er et godt redskab til bæredygtige landskaber

Hvis et kompromis om klima og landbrug ikke skal ende i ballade, så lyt til de lokale
Alle de store ord om fremtidens klimaløsninger omsættes bedst til nær virkelighed, hvis man snakker sammen lokalt. Det viser Collective Impact-parternes fire pilotprojekter, som allerede nu er ved at finde bæredygtige løsninger på landet. Det handler den kronik som Rasmus Fuglsang Frederiksen (Mariagerfjord Kommune), Gitte Clausen (Jammerbugt Kommune) og Helga Grønnegaard (Fremtidens bæredygtige landskaber) har skrevet, og som blev bragt i Jyllands-Posten den 4. marts 2021.
> Hvis et kompromis om klima og landbrug ikke skal ende i ballade, så lyt til de lokale

Vi løser ikke landbrugets mange udfordringer uden en jordreform
I et interview i Information den 17. februar 2021 udtaler formand for Collective Impact Fremtidens bæredygtige landskaber, Søren Møller, at vi angriber nogle sammenhængende problemstillinger med alt for simple værktøjer. Det kan vi ikke bruge til noget. Vi bliver nødt til at lave nogle rammer for en landskabsmæssig forandring, der er bæredygtig, og det går på tværs af en række puljer og ordførerskaber.
> Vi løser ikke landbrugets mange udfordringer uden en jordreform 

Landskabsløsning med opbakning fra landbrugs- og naturorganisationer
I et debatindlæg bragt på Altinget den 10. februar 2021 skriver formand for Collective Impact Fremtidens bæredygtige landskaber, Søren Møller, at multifunktionel jordfordeling er i sig selv blot et redskab blandt mange i værktøjskassen. Men det er en nøgle til at åbne for grøn omstilling af vores landskaber, der fortsætter og rækker langt videre end selve jordfordelingerne.
> Landskabsløsning med opbakning fra landbrugs- og naturorganisationer

Mit største klimaønske for 2021
I sit debatindlæg i Klimamonitor den 18. januar 2021 udtaler Steffen Damsgaard (formand for Landdistrikternes Fællesråd), at landdistrikterne burde vinde stort på omstillingen – lige nu glider for mange gevinster os af hånde. “Det ligger implicit i mit klimaønske, at vi igangsætter den største jordreform i 200 år baseret på multifunktionel jordfordeling. På den måde får vi landdistriktsudvikling og CO2-reduktion på én og samme tid.“
> Mit største klimaønske for 2021

Fremtidens bæredygtige landskaber Årsrapport 2020
Der er grund til at glæde sig over de utroligt mange initiativer og tiltag det lykkedes at sætte i værk i 2020. I årsrapporten fremgår det, at der ude i kommunerne, blandt landmænd og grønne organisationer netop er en meget stor interesse for, hvordan vi bedst skaber bæredygtige forandringer inden for rammerne af en ambitiøs jordreform. En jordreform, som håndterer forbundne problemstillinger for klima, biodiversitet og vandmiljø, og samtidig medtænker lokal udvikling, styrkelse af et rentabelt jordbrugserhverv og udvikling af attraktive landdistrikter. Det er måden at gennemføre store samfundsforandringer lokalt og på et lavt konfliktniveau.
> Årsrapport 2020

Sådan får vi en bæredygtig forvaltning af det åbne land
I et debatindlæg på Altinget Miljø den 9. december 2020 udtaler Tom Heron (Direktør for bæredygtighed i Niras) sig om, hvordan en bæredygtig forvaltning af ressourcerne i det åbne land kræver partnerskaber mellem kommuner, landbrug, skovbrug, Danmarks Naturfredningsforening, vidensinstitutioner, jægere, lystfiskere, ornitologer, en lang række andre foreninger og borgere med interesse i beskyttelse eller benyttelse i oplandene. Vi skal have gang i et ægte samarbejde baseret på bedste viden. For så bliver løsningerne balancerede, bedre og holdbare.
> Sådan får vi en bæredygtig forvaltning af det åbne land

Storstilede planer for at skabe fremtidens bæredygtige landskaber: Vadehavets ådale – Naturforvaltning med mange formål
Nationalpark Vadehavet har udgivet et nyt temahæfte, der sætter fokus på naturforvaltning i ådalene i Nationalpark Vadehavet. Temahæftet giver samtidig et bredere perspektiv på denne naturforvaltning ved dels at inddrage eksempler fra andre dele af landet, og dels introducere de storstilede planer for at skabe fremtidens bæredygtige landskaber. Temahæftet udspringer af et temamøde med titlen “Naturforvaltning i ådalene” (oktober 2019), og artiklerne er baseret på de oplæg, som blev holdt på temamødet.
> Vadehavets ådale – Naturforvaltning med mange formål

KL: En national jordfond skal have fast plads på finansloven
I et debatoplæg bragt på Altinget Miljø den 2. december 2020 efterlyser Jacob Bjerregaard (Formand for KL’s Miljø og Forsyningsudvalg) en statslig jordfond, som kan bidrage til opgøret med den sektoropdelte tilgang til landskabet.
> En national jordfond skal have fast plads på finansloven

Opråb om jordreform: “Der er forbavsende træghed i det politiske system på Christiansborg”
Den 25. november 2020 bragte Altinget Miljø en artikel, hvor Søren Møller fra Collective Impact udtaler, at politikerne ikke rigtig har forstået behovet for at sikre værktøjer til en stor jordreform med fokus på multifunktionel jordfordeling.
> Opråb om jordreform

Diskussion om lavbundsjorder skygger for pragmatiske og fremsynede løsninger
I et debatindlæg på Altinget den 11. november 2020 opfordrer nedenstående parter til etableringen af et modelprogram for fremtidens bæredygtige landbrug i lavtliggende arealer. Det nødvendige multifunktionelle screenings- og dokumentationsredskab er allerede udviklet i forbindelse med afprøvning af multifunktionel jordfordeling i konkrete pilotprojekter i Fremtidens bæredygtige landskaber.
> Lavbundsjorder skygger for pragmatiske og fremsynede løsninger

Parterne bag debatindlægget er:
Anders Flensburg (Direktør i Permeco)
Søren Møller (Formand for Fremtidens bæredygtige landskaber)
Niels Laursen (Formand for Sydvestjysk Landboforening)
Jesper Frost Rasmussen (V, Borgmester i Esbjerg Kommune)
Karen Sandrini (Udvalgsformand for Plan og Miljø i Esbjerg Kommune)
Janne Liburd (Formand for Nationalpark Vadehavet)

Fra mark til skov for drikkevandets, klimaets og naturens skyld

Den 8. oktober 2020 bragte Information en artikel, der beskriver pilotprojektet i Svendborg Kommune, der har fået betinget tilsagn fra den multifunktionelle jordfordelingsfond; ”Skovrejsningen i Svendborg kan ses som et laboratorium for jordreformen, et mikrokosmos, der tester metoder, muligheder og barrierer for landskabets bæredygtige omstilling”.

Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber udtaler: ”Det går rigtig godt med vores pilotprojekter. Det er en fælles oplysningsproces, hvor man spørger: ’Hvad betyder den grønne omstilling, vi skal igennem, for dig? Og hvordan kan du også vinde på den?’ Det tager tid at få folk med, men pointen er, at alternativet – at mødes i en retssal – tager længere tid. Folk skal opleve, at de er del af udviklingen, frem for at udviklingen kører dem over.”
> Fra mark til skov for drikkevandets, klimaet og naturens skyld

Er der en voksen til stede i den grønne førernation?
I sit debatindlæg fra den 3. september 2020 på Altinget Miljø kommenterer Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber, bl.a.: “Organiseringen i ministerierne gør, at beslutningstagere bliver præsenteret for beregningsmetoder og analyseresultater inden for hver sit fagområde, men de får sjældent et grundlag til at træffe helhedsorienterede beslutninger ud fra. Regeringsudvalget for Grøn Omstilling varslede et paradigmeskifte. Nu må vi se om det kommer?”
> Er der en voksen til stede i den grønne førernation?

Viborg Stifts Folkeblad bragte den 14. september 2020 et læserbrev af Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber
Viborg Kommune og Naturstyrelsen Himmerland er i gang med projekter, der vil fremtidssikre og forbedre arealerne i Nørreådalen. Det er en helhedstilgang til landskabet, hvor man ser på, hvordan løsninger for natur, klima og miljø samtidigt kan gøre det bedre at bo og drive erhverv i landdistrikterne. Selvom det lyder oplagt, så er faktisk et nybrud i tilgangen til anvendelsen af vores landskaber! I dag tilgår vi nemlig landskaberne sektoropdelt og med tilskudsordninger med snævre formål.
Hvis vi skal bruge vores grønne investeringer og arealer klogt, så er det måden at gøre det på – ikke blot ved Nørreådalen, men i hele Danmark.
> Projekter i Nørreådalen er et historisk skridt mod fremtidens bæredygtige landskaber

Vi har behov for en jordreform med fast plads på finansloven
Hvad skal finansloven gøre for natur og miljøområdet?
Det svarer Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø og Forsyningsudvalg og borgmester i Fredericia Kommune, på i et debatindlæg på Altinget Miljø den 28. august 2020.
> Vi har behov for en jordfond med fast plads på finansloven

Finansloven skal finde nye penge til jordfordeling og naturpleje
Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer, efterlyser penge til jordfordeling og naturpleje på finansloven i et debatindlæg på Altinget Miljø den 27. august 2020.
> Finansloven skal finde nye penge til jordfordeling og naturpleje

Tema om samspil mellem klimatilpasning og natur i DANVA’s magasin Dansk Vand, juni 2020
DANVA’s magasin Dansk Vand havde i juni 2020 et tema om samspil mellem klimatilpasning og natur. ”Omfordeling af jord kan tilgodese flere vandinteresser” er en artikel med udtalelser af Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber. Temaet findes fra side 18 og frem.
> Dansk Vand Juni 2020

Kronik i JP den 23. juni 2020
Den 23. juni 2020 bragte Jyllands-Posten en kronik med bl.a. følgende udtalelser:
“Vi ønsker et opgør med den nuværende sektoropdelte tilgang til landskabet. Det vil være intet mindre end et paradigmeskifte – en moderne jordreform – hvor vi kan bruge vores landskaber mere intelligent, og hvor lokalsamfund vil handle aktivt for en grøn omstilling, fordi det giver mening lokalt.

Hvis vi tager udgangspunkt i de enkelte lokalsamfund og landskaber som en ressource, hvor løsning af presserende udfordringer omsættes til nye muligheder, så får vi mange vindere gennem afbalanceret og afvejet arealanvendelse, der levner plads til en samfundsudvikling.“
> Danmark har brug for en ny jordreform, der styrker det lokale demokrati og klimaet

Afsenderne af kronikken er:
Jacob Bjerregaard Jørgensen (S), borgmester i Fredericia Kommune og formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg
Lars Aagaard, adm. dir. Dansk Energi
Maria Reumert Gjerding, præsident Danmarks Naturfredningsforening
Thor Gunnar Kofoed, viceformand Landbrug & Fødevarer
Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester Middelfart Kommune
Søren Møller, formand Fremtidens bæredygtige landskaber

KL’s forslag til regeringen til grøn genstart
Den 19. maj 2020 bragte GridTech en artikel, hvor KL’s 10 forslag til grøn genstart blev beskrevet. KL foreslog bl.a. en uafhængig statslig jordfond til helhedsorienteret arealanvendelse.
> Politisk udspil fra KL skal sikre fremtidens VE-projekter og afhjælpe borgerprotester

Teknik og Miljø April 2020 “Grøn omstilling og landsfornyelse skal gå hånd i hånd”
I april 2020 bragte Teknik og Miljø KL’s og Landdistrikternes fælles indlæg “Grøn omstilling og landsfornyelse skal gå hånd i hånd“. Med multifunktionel jordfordeling har vi en historisk chance for at skabe en bæredygtig landfornyelse. Skal det være en succes som landdistriktsudviklingsredskab, er flere elementer helt centrale.
> Grøn omstilling og landfornyelse skal gå hånd i hånd

Teknik og Miljø April 2020 “Klimatilpasning: Politiske og praktiske løsninger skal findes”
I artiklen “Klimatilpasning: Politiske og praktiske løsninger skal findes” udtaler Sarah Røpke, kontorchef for Teknik & Miljø i KL bl.a.: “Regeringen har afsat 200 mio. kr. om året i 10 år til udtag af lavbundsjorde. KL arbejder for, at dette sker med henblik for det multifunktionelle. Ikke mindst skal arealerne kunne indgå i vores klimatilpasning og tilbageholde en del af vinternedbøren. Og udtagningen skal samarbejde med den multifunktionelle jordfordelingsfond, så lodsejerne, borgerne og samfundet får det maksimale ud af de mange “nye” hektar jord. Ting som adgang, pleje og ejerskab skal tænkes ind fra starten.“
> Klimatilpasning: Politiske og praktiske løsninger skal findes

JP Tillæg FN’s Verdensmål 17. april 2020 Annonce
Den 17. april 2020 bragte Jyllands-Posten en annonce fra Collective Impact-parterne i deres tillæg “FN’s Verdensmål”. Den måde vi anvender vores landskaber på, er en nøgle i den grønne omstilling og i opfyldelsen af FN’s mål for bæredygtig udvikling. Lodsejerne Erik Christensen og Morten Thorsgaard bidrager – som led i Collective Impact-paternes pilotprojekt “Fælles Forandring” – til at opfylde globale mål gennem konkrete handlinger i lokalsamfundet.
Se også illustrationen, der viser et match mellem tilgangen til multifunktionel arealanvendelse og 9 ud af 17 verdensmål – ikke blot på et stykke papir, men gennem helt konkrete handlinger, som Erik Christensen og Morten Thorsgaard er eksempler på.
> Annonce i JP’s Tillæg om FN’s Verdensmål

Kig mod Landdistrikterne – vi er en del af løsningen
I sit blog-indlæg på Danske Kommuner den 17. marts 2020 skriver, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgård bl.a:
”Det er helt afgørende ikke at anskue den store omstilling som en barriere for livet på landet. I stedet skal vi se det som en mulighed for at udvikle og gentænke livet i landdistrikterne. Det kræver dog også, at politikerne vil være med til at skabe de rigtige rammer for, at udviklingen kan ske. Vi skal sikre, at fremtidens grønne energianlæg også bliver en gevinst for de områder, der lægger jord og naboskab til dem. Dertil bør man indtænke placeringen af nye energianlæg i den fremtidige landfornyelse, der bør bygge på multifunktionel jordfordeling og dermed er lokalt udformet. Bosætningsmuligheder og planlægningen af energianlæg kan nemlig med fordel samtænkes på lokalt niveau.”
> Kig mod Landdistrikterne – vi er en del af løsningen
> Blog-indlæg på Danske Kommuner

Grøn omstilling og landsfornyelse skal gå hånd i hånd
I det fælles indlæg af Jacob Bjerregaard (S), formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, på Altinget den 11. marts 2020 skriver de bl.a.: “Den grønne omstilling bør ske omkostningseffektivt og med et lavt konfliktniveau. Begge dele sikres med det lokalt forankrede redskab multifunktionel jordfordeling. Det har enorme potentialer for at skabe landdistriktsudvikling med iboende samfundsgevinster.” og længere nede i indlægget: “En jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling er landdistriktsudvikling og CO2-reduktion i et, og forløser dermed flere politiske målsætninger i én indsats. Det kan politikerne ikke sidde overhørig i forårets klimahandlingsplan.“
> Grøn omstilling og landsfornyelse skal gå hånd i hånd

DN og L&F i fælles indlæg: Der er brug for en jordreform
Den 8. marts 2020 bragte Politiken et fælles indlæg af Martin Merrild, formand for L&F samt Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening: ”Der er brug for en jordreform”. I indlægget skriver de bl.a.: ”Der er brug for en ny lov og en ny vandløbsforvaltning, der kan rumme både klimaforandringer, afvanding, natur, vandmiljø og lodsejerne. Og kommunerne skal i langt højere grad samarbejde om helhedsplaner for de store vandløbssystemer. Men en bedre vandløbsforvaltning gør det langtfra alene. Der er også stort behov for, at vi får tilpasset vores brug af landskaberne til en tid med mere nedbør og mere voldsom nedbør. Hvis det skal lykkes, har vi brug for en jordreform, der går ud på, at de arealer, der ligger tæt på vandløbene, tages ud af den intensive produktion.”
> Der er brug for en jordreform

Klimaudfordringen klares kun, hvis politikerne giver befolkningen et medansvar
“De aktuelle pilotprojekter med lokal jordfordeling, som forestås af Collective Impact, er et eksempel på forpligtende samarbejder mellem adskillige aktører – landmænd, grønne organisationer, borgere, banker – som også handler om penge og investeringer.” Sådan skrev Information den 4. marts 2020 i deres artikel om borgerinddragelse i løsninger på klimaudfordringen – i forlængelse af, at der før jul blev indgået en politisk aftale om, at klimahandlingsplanen skal indeholde tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund.
> Klimaudfordringen klares kun, hvis politikerne giver befolkningen et medansvar

Fælles forslag om jordreform
I et indlæg på Altinget den 3. marts 2020 skriver Maria Reumert Gjerding, præsident for Dansk Naturfredningsforening, bl.a. at “Heldigvis arbejder gode, fornuftige kræfter i dele af åsystemet nu på at lægge vandløbet tilbage i gamle slyngninger og lave en jordfordeling, så vådområder og ådale genetableres.”
> Dybere vandløb kan ikke afhjælpe oversvømmelser – tværtimod

Vi skal op i et højere tempo med klimatilpasning, jordreform og nye løsninger for boligejere
I sit indlæg på Altinget den 2. marts 2020 peger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune, bl.a. på, at der er brug for at tænke i helheder og multifunktionelle løsningsmodeller, hvor også udfordringerne i byerne og i landbruget tænkes sammen. Der er ikke tid til at vente på, at den “lille” jordfordelingsreform evalueres i 2023. Klimaforandringerne sker nu og her, og vores muligheder for tilpasning skal skabes nu.
> Vi skal skrue op for klimatilpasning efter våd februar

Kongeåens jordfordelingsprojekt i TV-Syd
TV-Syds dækning den 28. februar af udfordringerne ved Kongeåen og det jordfordelingsprojekt som Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Landboforening står bag. Projektet gennemføres sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvis der opnås tilstrækkelig finansiering. I indslaget påpeger Søren Møller, formand for Fremtidens bæredygtige landskaber, at der er brug for en helhedsplan for hele Kongeåens opland, og at synergieffekterne til kvælstoftilbageholdelse og reduktion af CO2-udledning skal tænkes ind fra start. Der er brug for sådanne helhedsprojekter for alle danske ådale.
> Kongeåens jordfordelingsprojekt

TV-Syds artikel om Kongeå-projektet
“Det er nytænkning, at landmændene sammen med os forsøger at finde løsninger som vi alle kan have gavn og glæde af. At der bliver tænkt på området som et sted for bedre erhvervsmuligheder, bedre rekreative mulige og bedre natur“, udtaler Lars Brinch Thygesen (Danmarks Sportsfiskerforbund og medlem af styregruppen for Collective Impact) om Kongeå-projektet.
> Landmænd vil bytte rundt på deres marker

Jordfordeling er den billigste løsning på grøn omstilling – en løsning vi kan sælge til resten af verden
Nordjyske bragte den 3. februar 2020 et indlæg af Niels Vestergaard Salling, formand for LandboNord. I indlægget udtaler Niels Vestergaard Salling bl.a.: “Der mangler en eller flere sammenhængende planer, hvor vi arbejder sammen for at nå målene, i stedet for imod hinanden. Vi skal have inddraget de parter, der enten bor i de områder, hvor der skal laves en indsats eller har en interesse i de områder, hvor der skal laves en indsats.“
> Ja til jordfordeling

Ny skovfond med klimapotentiale skal virke sammen med andre tiltag i en jordreform med flersidige samfundsgevinster
I lederen i medlemsbladet “Skoven” hilser bestyrelsesformand i Dansk Skovforening, Peter A. Busck, og direktør Jan Søndergaard regeringens nye skovfond velkommen – som et vigtigt initiativ i en nødvendig større pakke: “Samlet set er der behov for løsninger i det åbne land, der giver positive effekter for både klima, biodiversitet og vandmiljø. Det løses bedst gennem samarbejde mellem de relevante interessenter i en form for jordreform. Projektet Collective Impact, støttet af Realdania, anbefaler på baggrund af allerede gennemførte demonstrationsprojekter 7 principper for hvordan en jordreform kan gennemføres med et lavt konfliktniveau. Det sker ved at medtænke lokal udvikling, udvikling af attraktive landdistrikter og styrkelse af et rentabelt jordbrugserhverv.“
> Ny skovfond med klimapotentiale
> Syv principper for en jordreform med flersidige samfundsgevinster

Giv os nu en jordreform, Mette Frederiksen
Debatindlæg i Jyllands-Posten den 19. februar 2020 af borgmestrene i de fire kommuner med Collective Impact-pilotprojekter. De fire borgmestre er:
– Hans Østergaard (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune
– Peder Christian Kirkegaard (V), borgmester i Skive Kommune
– Mogens Christen Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune
– Mogens Jespersen (V), borgmester i Mariagerfjord Kommune
> Giv os nu en jordreform, Mette Frederiksen

Jordreform med respekt for lodsejeren
Den 7. februar 2020 bragte Bæredygtigt Landbrug et læserbrev af Peter Kiær, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug: “Vi har nu en enestående chance for at gøre det rigtige: Det rigtige til gavn for klimaet, miljøet, naturen, forbrugerne – og for os, som bor derude på landet, hvor vi producerer jeres madvarer. Se eventuelt i retning af “Collective Impact” – jordreformen, hvor man prioriterer arealer til henholdsvis landbrugsproduktion og natur. En reform, hvor jordfordelingen tager udgangspunkt i den lokale dialog – uden at man kører den lokale bonde over! Kun sammen kan vi løse fremtidens miljø- og klimaudfordringer.“
> Inddrag landmændene i klimaforhandlinger

Jordreform kræver nye kompetencer: Artikel i Teknik & Miljø om kommunale projektledererfaringer fra Collective Impact-pilotprojekter
Artiklen er skrevet af projektleder i Jammerbugt Kommune, Jesper Hansen, og indeholder udtalelser af bl.a. Marianne Fisker, tidligere projektleder for Collective Impact-pilotprojektet i Jammerbugt Kommune, og Rasmus Fuglsang Frederiksen, projektleder for Collective Impact-pilotprojektet i Mariagerfjord Kommune. Artiklen er bragt i Teknik & Miljø, nr. 2, februar 2020.
> Jordreform kræver nye kompetencer

Artikel i Land Use Policy
Et tværfagligt forskerteam har fulgt Collective Impact-parternes pilotprojekter om multifunktionel jordfordeling siden 2015. Det internationale fagtidsskrift Land Use Policy har publiceret forskerteamets anden artikel om bæredygtig arealanvendelse.

Det er velkendt, at de 17 verdensmål skal opfyldes samlet. Det nytter ikke at forfølge ét mål isoleret, hvis det forringer muligheden for at opnå øvrige mål. Tilsvarende gælder det for natur, miljø, klima, driftsøkonomi, rekreation og landdistriktsudvikling i multifunktionel arealanvendelse. Forskerteamet demonstrerer, hvordan målene interagerer med hinanden i pilotprojektet ved Glenstrup Sø i Mariagerfjord Kommune. Der er markant flere positive samspilsmuligheder end negative. Det underbygger den overordnede pointe om, at man opnår flere gevinster i arealanvendelsen ved en multifunktionel tilgang end en isoleret sektortilgang. Samtidigt er det værdifuldt at kortlægge de negative interaktioner, fordi man så kan udvikle redskaber til at håndtere dem. Med den udviklede metode til multifunktionel arealanvendelse kan man etablere en platform for konkrete handlinger, der bidrager til at forfølge 10 ud af 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
> Exploring the interdisciplinary potential of the Agenda2030

Altinget den 6. februar 2020: Multifunktionel jordfordeling kan bringe biodiversiteten tilbage på sporet
Altinget bragte den 6. februar 2020 Danmarks Sportsfiskerforbunds input til den kommende biodiversitets- og naturpakke, “Multifunktionel jordfordeling kan bringe biodiversiteten tilbage på sporet”. Danmarks Sportsfiskerforbund skriver bl.a.: “Multifunktionel jordfordeling er det nye værktøj i kassen, som har potentiale til både at løse biodiversitetsudfordringer samt klima- og afvandingsudfordringer på én gang. Et værktøj dokumenteret som et effektivt middel til at opnå de mål, der til sammen vil udgøre en bæredygtig landskabsforvaltning, og som skal ende i en landsdækkende jordreform.“
> Multifunktionel jordfordeling kan bringe biodiversiteten tilbage på sporet

Politiken den 19. januar 2020 Overskud på at droppe landbrugsjord
Politiken har skrevet om resultaterne af den samfundsøkonomiske cost-benefit-analyse af de mulige effekter af multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø. Cost-benefit-analysen er udarbejdet for Collective Impact-parterne af Jesper Sølver Schou, Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at hvis man sætter omkostningerne over for gevinsterne i den multifunktionelle jordfordeling, er det en rigtig god forretning. “Men det er ikke klima alene eller kvælstof alene eller de rekreative gevinster alene, der trækker overskuddet. Det er summen af alle de forskellige gevinster, der trækker overskuddet” siger rapportens hovedforfatter, Jesper Sølver Schou.
> Overskud på at droppe landbrugsjord

15. januar 2020 Jordreform kan bringe landskaber ind i fremtiden
Anvendelsen af vores landskaber er både problemet og rummer løsningen for biodiversitet, klima, vandmiljø og bæredygtig fødevareproduktion, mener initiativet Collective Impact. Men hvordan? Læs svaret i indlægget bragt i Jordbrugsakademikernes nyhedsbrev.
> Jordreform kan bringe landskaber ind i fremtiden

Dybdegående artikel om jordreform
Den 11. januar 2020 bragte Information en dybdegående artikel om jordreform i sit weekendtillæg med udtalelser fra bl.a. Lars Gårn Hansen (Miljøvismand), Maria Reumert Gjerding (Danmarks Naturfredningsforening), Martin Merrild (Landbrug & Fødevarer) samt Søren Møller (Formand for Collective Impact).
> Den nye jordreform er en genial klimaløsning helt uden tabere – måske med undtagelse af Lars Palle

DR den 7. januar 2020 Våde marker sviner som 500.000 biler i tomgang
Tilsammen afgiver de danske lavbundsjorde ligeså meget CO2 om året som 500.000 biler, der står i tomgang. Det viser beregninger fra den grønne tænketank, Concito. I princippet er det let at stoppe gasserne: Man graver drænrørene op, lader vandet oversvømme markerne, og så fikser naturen selv problemet ved at binde de klimaskadelige gasser i den våde jord. Tilbage står så landmand Steen Skov – og mangler en hel mark. Men hvis formålet og prisen er rigtig, så vil han gerne hjælpe til.
> Våde marker sviner som 500.000 biler i tomgang

Indlæg af Jesper Nygård på Altinget den 20. december 2019
Collective Impact er en langsigtet løsning af komplekse samfundsudfordringer i brede samarbejder. Ny jordreform er et godt eksempel, skriver Realdanias direktør, Jesper Nygård. Når det lykkes, som med Det åbne land som dobbelt ressource, kan det være en gave til de politikere, der senere skal træffe beslutningerne – og dermed til samfundet. Vidensniveauet hos alle, der kan have meninger om problemstillingen er højere end nogensinde, og der er blandt alle interessenter skabt en fælles forståelse for problemet og de løsninger, der skal til. Det gør alt andet lige lovgivningsarbejdet meget lettere.
> Collective Impact giver langsigtede løsninger på store udfordringer  

Debatindlæg af Søren Møller: Skru op for den multifunktionelle jordfordeling
Det er billigere at omlægge lavbundsarealer gennem multifunktionel jordfordeling end ved statslige opkøb. Samtidig giver multifunktionel jordfordeling et samfundsøkonomisk overskud skriver Søren Møller, formand for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource i et debatindlæg i Altinget den 6. december 2019.
> Skru op for den multifunktionelle jordfordeling

Agriwatch den 5. december 2019 – Mogens Jensen: Der kommer en jordreform
Midlerne fra finansloven til udtagning af landbrugsjord er langt fra nok. Det mener fødevareminister Mogens Jensen, der ser flere finansieringskilder i horisonten.
> Der kommer en jordreform

Pressemeddelelse fra Friluftsrådet: Ny finanslov er skridt på vejen mod rigere natur og mere friluftsliv
Friluftsrådet melder sig gerne på banen som samarbejdspartner i udmøntningen af finanslovens aftale om grønne tiltag, og skriver i deres pressemeddelelse udsendt den 5. december 2019; “Det er vigtigt, at vi holder fast i, at det projekter, der inddrager flest mulige interesser, der skaber størst mulig samfundsværdi. Friluftslivet skal tænkes med, når vi udlægger nye naturområder.“
> Ny finanslov er skridt på vejen mod rigere natur og mere friluftsliv

Rapport fra Institut for Fødevare- og Ressouceøkonomi
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, har den 5. december 2019 udgivet en samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af de forventede effekter af multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø. Analysen er udarbejdet af Jesper Sølver Schou, Thomas Lundhede, Søren Boye Olsen og Gustav Esmann Callesen.

Analysen dokumenterer, at resultaterne af multifunktionel jordfordeling er en god samfundsøkonomiske forretning. Det samfundsøkonomiske overskud er solidt selv med konservative vurderinger af værdierne. Finansministeriets vejledning er anvendt.
> Cost-benefit-analyse udarbejdet af IFRO

Pressemeddelelse fra Realdania: Finansloven 2020 er et stort skridt hen imod en jordreform
I forbindelse med vedtagelsen af finansloven 2020 udsendte Realdania en pressemeddelelse den 3. december 2019. Her udtaler formand for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource Søren Møller: “Vi har en historisk chance for at sætte en stærk retning for fremtidens bæredygtige landskaber gennem en ny værdiskabelse, der vil tiltrække investeringer fra anden side. En jordreform for fremtidens bæredygtige landskaber er et paradigmeskifte, som kræver et aktivt tilvalg nu. Vi har gode erfaringer at spille ind med, og vi kan vise, at forandringer giver samfundsøkonomisk overskud, og at det ikke bliver dyrere, at tænke landskabets potentialer intelligent sammen.“
> Finanslovsaftalen er et stort skridt hen imod en jordreform

Nyhed fra Danmarks Sportsfiskerforbund
Formand for Danmarks Sportsfiskerforbund Verner W. Hansen, udtaler i en nyhed på deres hjemmeside den 3. december 2019, at det er yderst positivt, at Regeringen, støttepartierne og Alternativet med den nye aftale tager de første skridt i retning af en jordreform med fokus på de kulstofrige lavbundsjorde, der blandt andet findes i ådalene.
> Grøn finanslov med udstrakt hånd til vandmiljøet
> Aftale Finansloven 2020 Grøn omstilling

Altinget den 26. november 2019: Kommuner og lodsejere har bøvl med at nå vandmiljømål
Formand for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource Søren Møller skriver i sit debatindlæg i Altinget, at kommunerne og lodsejerne har svært ved at nå de politiske mål for vandmiljøet, da der mangler rammer og metoder til at nå dem. Det skal vi gøre op med nu.
> Kommuner og lodsejere har bøvl med at nå vandmiljømål

Ingeniøren: Ny kompensation til VE-naboer er langt fra nok
Kommunernes Landsforening mener i Ingeniøren den 22. november 2019, at den nye aftale om nabokompensation ved anlæg af solcelle-, biogasanlæg og opførelse af store vindmøller er et skridt i den rigtige retning, men at der er brug for kvantespring. Staten er nødt til at organisere en stor omfordeling af jord lyder forslaget fra KL.
> Kommuner: Ny kompensation til VE-naboer er langt fra nok

Altinget den 22. november 2019: Universitetets fejl understreger behov for jordreform
Den 22. november 2019 skriver Altinget, at de røde partier samt Landbrug & Fødevarer og Dansk Naturfredningsforening er enige i, at Aarhus Universitets regnefejl for landbrugets udledning af drivhusgasser understreger behovet for en jordreform.
> Universitetets “rystende” fejl understreger behov for jordreform

Landdistrikternes Fællesråd: Afsæt en milliard til bæredygtig landfornyelse
Landdistrikternes Fællesråd gav i deres pressemeddelelse af den 15. november 2019 udtryk for, at det er vigtigt, at multifunktionel jordfordeling kommer på finansloven med mindst en milliard sat af til projektet. Det er en historisk chance for at igangsætte en landfornyelse, der udvikler landdistrikterne, klimasikrer landbruget og skaber mere natur.
> Indspil til finansloven: Afsæt en milliard til bæredygtig landfornyelse

Anbefaling fra OECD
Den 14. november 2019 modtog miljøminister Lea Wermelin OECD’s evaluering af dansk miljøpolitik og anbefalinger til nye tiltag. Blandt anbefalingerne var at analysere opskalering af jordkøb og omfordeling af miljømæssige værdifulde landbrugsarealer under den multifunktionelle jordfordelingsfond.
> Miljøminister Lea Wermelin hilser anbefalinger fra OECD velkommen
> Liste over de 44 anbefalinger fra OECD

Altinget: Enhedslisten vil have grøn fond
Altinget skriver den 14. november 2019, at Enhedslisten, i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, foreslog at der bliver sat penge af til etablering af en grøn fond. Fonden skal bl.a. understøtte omlægning af landbrugsjord.
> Enhedslisten vil have ny grøn fond på finansloven

Altinget: Glem ikke helheden i grøn fond
Samme dag kunne man på Altinget læse kommentarer til Enhedslistens forslag til en grøn fond. Søren Møller, formand for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource, peger på, at “den største fare er, at hver får sin lille Hassan igennem, men der ingen helhed kommer. Hvis vi ikke prøver at tænke det her sammen, så forspilder vi en historisk mulighed, og det er jeg nogle gange lidt bange for, at politikerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på.“
> Glem ikke helheden i grøn fond

Information: Det handler om fordeling af jord og penge
Information beskriver i sin Leder den 11. november 2019 de ambitioner, der var op til valget om at afsætte et milliardbeløb til igangsætning af en ny jordreform, og om status for arbejdet, nu et halvt års tid efter valget.
> Det handler om fordeling af jord og penge

Information den 8. november 2019
“Vi kommer ikke i land med de store udfordringer, hvis ikke vi gør det til et folkeoplysende og fælles projekt” udtaler formand for Collective Impact Søren Møller i et interview til Information om vigtigheden af, at der sættes skub i arbejdet med en ny jordreform. Multifunktionel jordfordeling er det optimale redskab til at sikre landbrugets klimaindsats, skabe mere natur og bedre miljø, udvikle landdistrikterne og hjælpe trængte landmænd. Det må ske frivilligt, hvis modstand skal undgås, og det tager tid. Men der er ikke en krone til formålet i finanslovsforslaget – det frustrerer folkene bag projektet.
> Det haster med pengene til den største jordreform i 200 år

Pressemeddelelse fra Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune har den 7. november 2019 udsendt en pressemeddelelse om, at nu bliver jordfordelingen skudt i gang. Det drejer sig om Collective Impact-parternes fjerde pilotprojekt ”Fælles Forandring”, hvor de konkrete jordfordelingsforhandlinger sker på et helt nyt grundlag, der skal optimere brugen af lokale landskaber gennem lokalt medejerskab.
> Jordfordeling bliver nu skudt i gang

Reaktioner på de manglende midler til jordreform i regeringens finanslovsudspil af den 2. oktober 2019
Formand for Collective Impact, Søren Møller, formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, og præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, udtaler følgende som reaktion på de manglende midler til jordreform i regeringens finanslovsudspil af den 2. oktober 2019:
“Vi er skuffede over, at det ikke indgår i forslaget, fordi hvis vi har en målsætning om, at vi skal nå så stor CO2-reduktion i 2030, så hjælper det jo ikke, at vi bare sidder og siger, at vi skal vente, og nu skal vi se. Vi mener sådan set, at de resultater, vi har, og den måde at arbejde på, er så veldokumenteret, at vi lige så godt kunne begynde at skalere det op i større skala.“
> Aktører skuffede – Ingen midler til jordreform (Altinget d. 3. oktober 2019)
> DN efterlyser penge til jordreform (AgriWatch d. 3. oktober 2019)
> Merrild havde håbet på midler til jordreform (AgriWatch d. 3. oktober 2019)

Børsen bragte den 2. oktober 2019 et debatindlæg af formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, og præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding. Her skriver de, at de godt forstår, at den grønne omstilling kræver store planer og langsigtede løsninger. Men hvis vi skal videre med omstillingen, er jordfordeling det vigtigste og mest effektive virkemiddel, som politikerne ikke kan komme udenom.
> Debatindlæg Landmænd og natur klar til jordfordeling på finansloven (Børsen d. 2. oktober 2019)

Lokal Udviklingsplan for Glenstrup Sø og Østerkær Bæk er behandlet i byrådet
I anledning af behandlingen af Lokal Udviklingsplan for Glenstrup Sø og Østerkær Bæk i byrådet i Mariagerfjord Kommune den 26. september 2019, er udviklingsplanen omtalt i DKNyt og i Randers Amtsavis:
> Lokale parter ved Hobro fordeler jord – med lavt konfliktniveau
> Lokale løser klimaproblemer ved at omfordele jord

Svar fra Minister for fødevarer fiskeri og ligestilling Mogens Jensens på BRNs henvendelse i juni 2019
I juni 2019 sendte BRN (Business Region North Denmark) en anbefaling til de politiske partier på Christiansborg, hvor de tilbød at hjælpe med at sætte et multifunktionelt jordfordelingsprojekt i storskala i gang. Business Region North Denmark, eller BRN i daglig tale, er et samarbejde mellem Nordjyllands 11 kommuner og Region Nordjylland. Nu har Minister for Fødevarer, Fiskeri og Ligestilling, Mogens Jensen, svaret på henvendelsen.
> Svar fra Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling på BRN-henvendelse

AgriWatch den 17. september 2019
Viceformand for Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, udtaler i artiklen, at arbejdet med jordfordeling bliver bremser af en gammeldags tankegang hos ministerier og styrelser. Formand for Collective Impact, Søren Møller, udtaler, at han godt kan være bange for, at man får lavet et system, der er tungt, og at visionen taber flyvehøjde.
> Ønsker til statens jordfordelingsfond

Nordjyske den 10. september 2019
“Det handler om at gentænke det naturskønne område og fordele jorden på nye måder, så det kommer både klima og natur til gode og lokker flere tilflyttere til.“

Ved Glenstrup Sø og omegn har de lokale kræfter i samarbejde på tværs af dem, der ejer jorden, og dem, som har ønsker til jorden, udarbejdet en lokal udviklingsplan. Processen er faciliteret af et team på tværs af Mariagerfjord Kommune, landbrugsrådgivere i Agri Nord og jordfordelingsplanlæggere i Landbrugsstyrelsen. Den lokale udviklingsplan er behandlet med meget stor tilslutning i hhv. Udvalg for Teknik- og Miljø og Udvalg for Kultur og Fritid. Den lokale udviklingsplan behandles desuden om få dage på næste møde i Byrådet i Mariagerfjord Kommune.
> Glenstrup og omegn har ønskelisten klar

Altinget den 30. august 2019
I sit debatindlæg skriver formand for Collective Impact Søren Møller, at selvom der er brev opbakning til grøn omstilling, kan det splitte vores land, hvis reformerne tvinges ned over hovedet på landbefolkningen. Løsningen er samarbejde og multifunktionalitet.
> Debatindlæg Bæredygtig klimapolitik kræver lokal opbakning

Henvendelse fra BRN til de politiske partier på Christiansborg
Business Region North Denmark, eller BRN i daglig tale, er et samarbejde mellem Nordjyllands 11 kommuner og Region Nordjylland. BRN har sendt en henvendelse til de politiske partier på Christiansborg, hvor de tilbyder at hjælpe med at sætte et multifunktionelt jordfordelingsprojekt i storskala i gang.
> BRN Henvendelse til de politiske partier på Christiansborg
> Pressemeddelelse fra BRN

Teknik & Miljø maj 2019
Collective Impact-parterne arbejder med det, som kan sammenlignes med byfornyelsen i de større byer, som vi over en årrække har brugt 80 milliarder kroner på. Eller en jordreform – den største i 200 år – for på ny at fremtidssikre anvendelsen af vores landskaber. Nu er der brug for ‘landfornyelse’, hvor vi løser påtrængende miljø og klimaproblemer samtidig med, at vi skaber mere attraktive forhold for både erhverv og beboere. Det er at slå flere fluer med et smæk.

Det har sekretariatsleder Helga Grønnegaard har skrevet om i artiklen ’Jordreform skal sikre fremtidens landskaber’ til KTCs månedmagasin Teknik & Miljø.
> Jordreform skal sikre fremtidens landskaber

Nordjyske Stiftstidende den 6. maj 2019
Nordjyske Stiftstidende har interviewet den 23-årige landmand Lise Murmann, der er den største jordbruger i Collective Impact-pilotprojektet i Glenstrup Sø-området. Lise Murmann er medlem af Råd for Lokal Forandring, der er nedsat for at udvikle idéer og være sparringspartner med facilitatorfunktionen (med deltagere fra kommunen, Agri Nord og Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere).

Lise udtaler bl.a. “Projektet er godt timet. Vi er lige startet op, og som den nye generation er vi nødt til at kigge på, hvordan vi kan få fortalt de gode historier om landbruget og stedet. Det er de gode historier, vi skal leve af om 20 år.“
> Interview med Lise Murmann

Indvielse af det sammenhængende naturareal ved Fårdam Sande
Den 26. april 2019 markerede Jammerbugt Kommune arbejdet med multifunktionel jordfordeling, hvor kommunen i samarbejde med lodsejere har fundet lokale løsninger, der tilgodeser brugen af vores natur- og landbrugsområder; blandt andet i forhold til de unikke parabel-klitter, naturkvalitet, adgangsmuligheder, infotavler og skånsom jagt.

Omtale og TV-optagelse af indvielsesfesten af nye publikumsfaciliteter i projektområdet for multifunktionel jordfordeling i Jammerbugt Kommune den 26. april 2019:
> Landbrugsavisen d. 23. april 2019
> TV-optagelse fra indvielsesfesten d. 26. april 2019
> Fjerritslev Ugeavis d. 30. april 2019

Altinget den 15. marts 2019
I sin kronik skriver formand for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource Søren Møller, at mange arealer netop nu er til salg, og hvis politikerne agerer hurtigt og afsætter en milliard til en start, så kan man starte med at købe nogle af arealerne, og dermed etablere en vigtig jordpulje, som vil være nødvendig for at få en multifunktionel jordfordeling til at rulle i stor skala.
> Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje

Pressemeddelelse SDU den 7. marts 2019
Forskerne har udviklet et helt nyt tværfagligt værktøj som muliggør en ensartet og transparent sammenligning af potentialer og effekter ved projekter, der ændrer disponeringen af arealer i det åbne land.
> Tværfaglig forskergruppe afdækker potentialer og udfordringer ved multifunktionel jordfordeling i tre pilotprojekter

Altinget den 8. februar 2019
I et stort anlagt fælles udspil beder Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om et milliardbeløb til jordfordeling. På Christiansborg er der glæde over udspillet, men intet politisk flertal står klar med pengene.
> Alle jubler over udspil om jordfordeling

DR den 7. februar 2019
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening sætter i fællesskab fokus på klima og miljø i deres udspil om jordfordeling.
> 3 fordele for miljøet ved fælles naturplan for umage makkerpar

Fokus den 7. februar 2019
Landbrugets udledning af klimagasser skal reduceres mener Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening som med udspillet ”Fælles løsninger – for natur og landbrug” fortæller, hvordan det kan gøres – til gavn for både natur og landbrug. Nu mangler de bare, at politikerne lægger penge til.
> Fælles udspil er winwin for natur og landbrug

Politiken den 7. februar 2019
Det er faktisk muligt at finde kompromiser og løsninger, som både sikrer mere natur og bedre vilkår for den enkelte landmand. Det giver Martin Merrild (formand for Landbrug & Fødevarer) og Maria Reumert Gjerding (præsident i Danmarks Naturfredningsforening) en række bud på i deres debatindlæg i Politiken.
> Natur og landbrug behøver ikke at være hinandens modsætninger

TV2 den 7. februar 2019
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er for første gang gået sammen om et stort fælles natur- og landbrugsudspil.
> Landbrugsorganisation og naturforening går sammen om klimaudspil

Danmarks Naturfredningsforening den 6. februar 2019
Nyt fælles udspil fra landbrugets og naturens største interesseorganisationer skal sikre bedre udnyttelse af arealerne til gavn for både natur, klima og landmænd.
> Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer vil sikre 100.000 hektar ny natur

Landbrug & Fødevarer den 6. februar 2019
Landbrugets og naturens største interesseorganisationer er gået sammen og fremlægger et stort udspil til Folketingets partier, som både kan sikre markante klimareduktioner, hjælpe landbrugserhvervet og etablere flere sammenhængende naturområder igennem omlægning eller udtagning af et areal på to gange Falsters størrelse
> Landbrug og naturorganisation fremlægger fælles natur- og landbrugsudspil

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening februar 2019
‘Fælles løsninger – for natur og landbrug‘, hedder udspillet som er resultatet af måneders arbejde mellem Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
> Fælles løsning – for natur og landbrug

Landbrugsavisen den 6. februar 2019
Når to så modsatrettede organisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening kommer med et fælles udspil, spærrer politikerne øjnene op. I et nyt udspil foreslår de sammen at ekstensivere 100.000 hektar lavbundsjorde gennem jordfordeling til gavn for landbrugets påvirkning af klimaet. Desuden har de nogle forslag om mere smidige regler på ammoniakområdet, der kan gavne miljøet.
> Politikere roser forslag fra landbruget og de grønne

Politiken den 6. februar 2019
Der er gevinst på hele pladen, hvis man gennemfører en jordreform og gør nogle miljøregler mere fleksible, mener Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.
> Naturfolk og landbrug er gået sammen om et stort klima- og naturudspil

Hobro Avis den 29. januar 2019
Efter borgermødet om ”multifunktionel jordfordeling” er der forsigtig optimisme at spore skriver Hobro Avis den 29. januar.
> Forsigtig optimisme at spore efter møde om Glenstrup Sø

Nordjyske Stiftstidende den 18. januar 2019: Ny chance for det åbne land
I artiklen “Ny chance for det åbne land” udtaler projektleder Rasmus Fuglsang Frederiksen, formand Søren Møller samt lodsejere sig om projektet ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk syd for Hobro i Mariagerfjord Kommune.
> Ny chance for det åbne land

Endnu et pilotprojekt skydes i gang
Det fjerde Collective Impact pilotprojekt om multifunktionel jordfordeling i Mariagerfjord Kommune skydes officielt i gang på et borgermøde i True Forsamlingshus den 16. januar 2019.
> Omtale af projektet i Nordjyske Stiftstidende: Op til 1000 ejendomme kan komme i spil ved Glenstrup Sø
> Omtale af projektet i Randers Amtsavis

Artikel om jordfordeling i Politiken den 3. november 2018
Jordfordeling er at bytte jord mellem landbrug indbyrdes og eventuelt med offentlige ejere. Det har været brugt i årtier, når landbrug ønskede at samle deres jord i stedet for at eje spredte marker. I nyere tid er det også anvendt i forbindelse med natur- og vådområdeprojekter. Her kan landmænd for eksempel afgive jord i ådale mod til gengæld at få andre arealer til dyrkning. Jordfordeling har tiltrukket sig stor politisk interesse det seneste år, fordi det ses som et middel til at opfylde flere mål på én gang – f.eks. både klima- og miljømål.
> Natur, Klima og landbrug kan hjælpes på én gang

Altinget den 3. oktober 2018 – Friluftsrådet: Win-win for landbrug, natur og miljø
En jordfordelingsfond kan være det afgørende første skridt til at hjælpe landbruget, styrke naturen og friluftsliv, udvikle landdistrikterne og ruste os mod klimaudfordringer skriver Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet, i sit indlæg i Altinget d. 3. oktober 2018.
> Win-win for landbrug, natur og miljø

Altinget den 28. september 2018
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtaget en tørkepakke til 380 millioner kroner. I pakken skal der afsættes 150 millioner kroner til en jordfordelingsfond. Danmarks Naturfredningsforening roser pakken, men pengene kunne dog godt være flere.
> Et skridt i den rigtige retning

LandboNord september 2018: Det god liv på landet
I artiklen Det gode liv på landet bliver det fortsatte samarbejde mellem LandboNord og Jammerbugt Kommune beskrevet med afsæt i den multifunktionelle jordfordeling. Artiklen er skrevet af kredsformand i kreds 3 Per Barup og projektleder i Jammerbugt Kommune, Marianne Fisker, og blev bragt i LandboNord d. 13. september 2018.
> Det gode liv på landet

Altinget den 6. september 2018 – DN: Her er de vigtige opgaver frem mod valget
I Maria Reumert Gjerdings indlæg i Altinget d. 6. september 2018 beskrives Danmarks Naturfredningsforenings ønske om, at Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen igangsætter arbejdet med en stor national jordreform.
> Her er de vigtige opgaver frem mod valget

Altinget den 5. september 2018: En jordreform kan slå seks fluer med ét smæk
I sit debatindlæg i Altinget den 5. september 2018 skriver Søren Møller, formand for styregruppen i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource, at mange små englodder springer i krat, fordi der ikke er økonomi i høslæt eller afgræsning. Men hvis de samles i større enheder, kan naturplejen blive rentabel.
> En jordreform kan slå seks fluer med ét smæk

Information august 2018
I lederen i Information den 23. august 2018 skriver Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening: “Kæmpe ros til Socialdemokratiet for at ville sætte gang i en jordreform, der tager jord ud af produktion, og i stedet omlægger det til natur. Det er fuldstændig den rigtige vej at gå.“
> Brug for mere end en jordreform

Altinget august 2018: Landbrug, klima og landdistrikter kan høste på bedre jordfordeling
I et debatindlæg i Altinget den 9. august 2018 efterlyser Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, en jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling, som vil sikre en optimal anvendelse af vores land, der fremmer både landbrugets økonomi, naturen, miljøet og landdistriktsudviklingen.
> Landbrug, klima og landdistrikter kan høste på bedre jordfordeling

Artikler i Landbrugsavisen april 2018
Collective Impact-parternes udvikling af en handleplan for en national jordreform er omtalt i Landbrugsavisen hhv. d. 16. og 19. april 2018.
> Konsortium satser på historisk jordreform – det får landbruget ud af det
> Svineproducent tager del i historisk jordfordeling: Pynter gevaldigt på maskinregningen

Mit LandboNord den 13. april 2018
Artiklen “Jordfordeling med flere formål” udkom i Mit LandboNord d. 13. april 2018, og er skrevet af formand for lodsejerudvalget Bjarke Laursen og projektleder i Jammerbugt Kommune, Marianne Fisker.
> Jordfordeling med flere formål

Artikel i Landbrugsavisen den 22. februar 2018
Artiklen beskriver et konkret eksempel på, at en landmand har fået afslag på sin genopdyrkningsret uden kompensation eller erstatning. Collective Impact-parterne har sendt en fælles anbefaling til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen om, at lodsejere, der mister genopdyrkningsretten, og dermed mister indtjening ved ikke at kunne dyrke deres arealer, bør modtage erstatning. Af frygt for at reglerne om naturbeskyttelse vil omfatte begrænsninger for landbrugsdriften, er det praksis, at landmænd aktivt holder naturen væk fra landbrugsbedriften. Collective Impact-parterne peger på, at hvis landmanden i stedet for frygt og usikkerhed vil opleve tilskyndelse og belønning for at give plads til naturen på landbrugsarealerne, vil det være til gavn for både naturen og landmanden.
> Nej til genopdyrkning

Artikel i Land Use Policy, Volume 73, april 2018
Artiklen er skrevet af forskergruppen, der er involveret i vores jordfordelingsprojekter. Artiklen ”Udøvelse af Collective Impact: En ny indikatorbaseret tilgang til vurdering af fælles mål og målinger i planlægning af multifunktionel jordfordeling” er optaget i det internationale tidsskrift Land Use Policy (artiklen er på engelsk). Forfatterne er Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet, Jesper Sølver Schou, Jakob Vesterlund Olsen og Søren Præstholm (Københavns Universitet) samt Brian Kronvang og Rasmus Ejrnæs (Aarhus Universitet).
> Pursuing Collective Impact

Artikel i LANDinspektøren, februar 2018
Artiklen er tænkt som opfølgning på den fælles LAB-dag mellem Collective Impact og Teknologirådet d. 27. september 2017 ”Tiden er inde til en ny jordreform”. En forkortet udgave af denne artikel er bragt i Altinget den 12. december 2017, ligesom der i JyllandsPosten den 15. januar 2018 var en artikel om behovet for en ny jordreform i Danmark.
> Tiden er inde til en ny jordreform

Jyllands-Posten
Den 15. januar 2018 bragte Jyllands-Posten en artikel om behovet for en ny jordreform som følge af de store vandmængder, der kommer fra oven og fra neden.
> Masser af vand fra oven og fra neden kan udløse den største jordreform i 200 år

Debatindlæg i Altinget
Den 12. december 2017 bragte Altinget et debatindlæg om behovet for en ny jordreform, som bør blive til i et samarbejde mellem stat, regioner og kommuner, borgere, embedsværk og fageksperter, så det bliver muligt at finde de bedste lokale løsninger for alle, der er involveret.
> Aktører: Der er behov for en ny jordreform

Kort og Plan
Anne Kristine Munk Mouritsen har skrevet en videnskabelig artikel om forhandlingsmetode i multifunktionelle jordfordelinger.
> En undersøgelse af dansk forhandlingsmetode og blokeringer for multifunktionelle jordfordelinger

LandboNord
I december 2017 bragte LandboNords medlemsblad en artikel skrevet af Trine Eide og Allan K. Olesen om, at LandboNord i 2018 vil sætte fokus på jordfordeling som et vigtigt værktøj til at forbedre økonomien for landmanden.
> Jordfordeling kan være nøglen til en bedre økonomi i planteavlen

Landinspektøren
I juni 2017 bragte Landinspektøren en artikel om, hvorfor de levende hegn bør blive beskyttet igennem lovgivning, der ellers risikerer at forsvinde i en jordreform.
> Hvorfor skal de levende hegn ikke sikres?

Collective Impact – Hvad er nu det?
Fagbladet Land og Skov bragte i oktober 2017 en artikel om arbejdsformen Collective Impact med fokus på, hvordan vi gør det i Det åbne land som dobbelt ressource.
> Collective Impact – Hvad er nu det? af Anette Eckholdt

Derfor fungerer Collective Impact
Den 9. august 2017 bragte Altinget Civilsamfundet et debatindlæg skrevet af formand Søren Møller.
> Derfor fungerer Collective Impact

Flere jordfordelinger
Christian Rabjerg Madsen (S, miljøordfører) efterlyser i et debarindlæg på Altinget den 1. juni 2017, at der sættes gang i flere jordfordelinger.
> Debatindlæg af Christian Rabjerg Madsen

Debatindlæg fra formand Søren Møller
Søren Møller, formand for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource, skriver i et debatindlæg på Altinget den 1. juni 2017 om, hvordan multifunktionel jordfordeling kan indfri uudnyttede potentialer for samfundet lige så effektfuldt som for 200 år siden ved den seneste store jordreform.
> Debatindlæg af Søren Møller

Teknologirådets anbefalinger for prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Teknologirådets projekt “Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark” er afsluttet med en konference på Christiansborg d. 3. maj 2017 efter 2½ års arbejde. Parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource vil tage stafetten fra Teknologirådet, og arbejde videre med at omsætte anbefalingerne til multifunktionelle løsninger, der skabet værdi for den enkelte lodsejer, for lokalsamfundet og for hele Danmark.
> Anbefalinger

Artikel i fagbladet Grønt Miljø
Fagbladet Grønt Miljø, der udkom den 24. marts 2017, indeholder en artikel om Københavns Universitets analyse af “Udvikling i agerlandet 1954-2025”. Analysen er bestilt af Collective Impact-parterne.
> Artikel i Grønt Mijø

Presseomtale om udvikling af agerlandet 1954-2025
For parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource har Københavns Universitet udarbejdet analysen “Udvikling i Agerlandet 1954-2025 Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper“.
> Udvikling i Agerlandet 1954-2025 Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper

Berlingske Søndag bragte den 12. februar 2017 en artikel om rapporten. Rapporten er også omtalt i en række yderligere medier – Jydske Vestkysten, Århus Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Randers Amtsavis.
> Omtale af rapport i Berlingske
> Omtale af rapport i Jydske Vestkysten

Rapport “Udvikling i Agerlandet 1954-2025”
Det er muligt at have et intensivt udnyttet landskab som samtidig, i højere grad end nu, kan tilgodese en øget biologisk mangfoldighed. Det viser rapporten “Udvikling i Agerlandet 1954-2025 – Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper” skrevet af Ole Hjort Caspersen og Patrik Karlsson Nyed.
> Udvikling i Agerlandet 1954-2025 – Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper

Undersøgelsen af agerlandets udvikling fra 1954-2025 er bestilt og finansieret af parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource. Rapporten vil danne grundlag for Collective Impact-parternes videre arbejde og anbefalinger omkring dette emne – se også “Anbefaling til Miljø- og Fødevareministeren” og “Fælles anbefaling til EU-kommisionen“. Københavns Universitet vil udgive en række videnblade om analysen. Foreløbig er der udarbejdet videnblade om “Markstørrelsens udvikling i perioden 1954-2015” og “Markvejenes rekreative funktion”.
> Anbefaling til Miljø- og Fødevareministeren
> Fælles anbefaling til EU-kommisionen
> Markstørrelsens udvikling i perioden 1954-2015
> Markvejenes rekreative funktion

Styregruppens fælles anbefaling til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
De 11 parter i Collective Impact-styregruppen Det åbne land som dobbelt ressourcehar den 25. januar 2017 sendt en fælles anbefaling om, at landbrugsstøtten udbetales med bedre incitamenter for den enkelte landmand til at passe på landbrugslandskabets ubeskyttede natur og markveje.
> Fælles anbefaling fra styregruppen

Collective Impact-parternes fælles pjece om “Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954-2025” var vedlagt anbefalingen. Den fælles pjece sammenfatter resultaterne af en analyse fra Københavns Universitet udarbejdet for Collective Impact-parterne, “Udvikling i Agerlandet 1954-2025 Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper“.
> Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954-2025
> Udvikling i Agerlandet 1954-2025 Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper

Til Miljø- og Fødevareministeren samt Miljø- og Fødevareudvalgets orientering havde Collective Impact-parterne desuden vedlagt deres fælles henvendelse til EU Kommissær Phil Hogan med opbakning til EU Kommissionens forslag til forenkling af den fælles landbrugspolitiks grønne krav vedr. landskabselementer som miljøfokusområder.
> Fælles henvendelse

Styregruppens fælles anbefaling til EU Kommissionen
Parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource sendte den 9. januar 2017 i en henvendelse til EU kommissær for Landbrug og Udvikling af landdistrikter, Phil Hogan, en fælles opbakning til EU Kommissionens forslag til at forenkle landbrugsstøttens grønne krav vedr. landskabselementer som miljøfokusområder. EU Kommissionen har foreslået, at flere landskabselementer fusioneres, og reglerne forenkles. I den fælles opbakning udtrykker Collective Impact-parterne, at når administrativt bøvl og træk i landbrugsstøtten afløses af enkle regler og økonomiske incitamenter forbedres muligheden for at forene hensynet til et varieret og værdsat kulturlandskab med plads til såvel et landbrugserhverv i udvikling som til de landskabselementer, der gør det attraktivt at bo og færdes i det åbne land.
> Henvendelse til EU kommissær for Landbrug og Udvikling af landdistrikter

Henrik Bork Sørensen har deltaget i jordfordelingsprojektet
I artiklen “Jordfordeling kan være en fordel for alle” fortæller Henrik Bork Sørensen om sin deltagelse i Jordfordelingsprojektet. Artiklen blev bragt i Maskinbladet.
> Jordfordeling kan være en fordel for alle

Seges har også deltaget i jordfordelingsprojektet
I artiklen “Multifunktionel jordfordeling er i landbrugets interesse” fortælles SEGES om deres deltagelse i Jordfordelingsprojektet. Artiklen blev bragt i Maskinbladet.
> Multifunktionel jordfordeling er i landbrugets interesse

Folketingets Landdistriktsudvalg på besøg i projektområdet i Lønborg Hede
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer besøgte Ringkøbing-Skjern Kommune den 26. september 2016. Formålet med studieturen var at få belyst rammevilkårene for erhvervsudviklingen i landdistrikterne i praksis. Udvalget besøgte bl.a. det igangværende jordfordelingsprojekt i Lønborg Hede, og hørte om projektets formål med at få natur og miljø, landdistriktsudvikling, driftsøkonomi og friluftsliv til at spille sammen ved hjælp af jordfordeling.
> Lønborg Hede – en overset naturperle

Miljø- og fødevareministeren på besøg i projektområdet i Jammerbugten
Den 5. september 2016 var Miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen på besøg i projektområdet for multifunktionel jordfordeling. Jammerbugt Kommune har omtalt besøget.
> Miljø- og Fødevareministerens besøg

Multifunktionel jordfordeling
Artiklen “Multifunktionel jordfordeling ved Fjerritslev” blev bragt i “Mit Landbo Nord”. Målet er at realisere flere muligheder i lokalområdet ved at kombinere jordfordeling med en vifte af tiltag for lokal udvikling.
> Multifunktionel jordfordeling ved Fjerritslev

Prioritering af Danmarks areal i fremtiden
Et aktuelt emne, der kommer til debat på Folkemødet på Bornholm den 17. juni 2016.

Pjecer om projektet
–  Jordfordelingsprojekter som skaber mere multifunktionel anvendelse
af vores fælles arealer (juni 2016)
> Bedre brug af det åbne land

–  Hvordan udnytter vi den fulde samfundsværdi af det åbne land? (juni 2015)
> Bedre brug af det åbne land

Læs desuden temanummer om planlægning af det åbne land
> Planlægning af det åbne land

BYPLAN NYT
Et temanummer af tidsskriftet BYPLAN NYT (juni 2016) har fokus på, hvordan man kan planlægge for det åbne land, så flere funktioner tilgodeses, og der skabes rum for synergier. Temanummeret indeholder artikler om Collective Impact-parternes pilotprojekter om multifunktionel jordfordeling i hhv. Ringkøbing-Skjern, Skive og Jammerbugt kommuner.
> BYPLAN NYT 2 2016

Se temanummeret på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside nedenfor eller hent en samlet pdf-fil med den indledende artikel “Puslespillet kan gå dobbelt op” og artiklerne om perspektiverne for gennemførelse af multifunktionel jordfordeling i tre konkrete områder.
> Puslespillet kan gå dobbelt op og artiklerne om perspektiverne

Skive Kommune inviterer til lodsejermøde
Onsdag den 11. maj 2016 i Hald Forsamlingshus afholdt Skive Kommune opstartsmøde for lodsejere om jordfordelingsprojektet.
> Invitation fra Skive Kommune

Folketingshøring om multifunktionalitet i det danske landskab
Som led i Teknologirådets projekt, “Prioritering af Danmarks Areal i Fremtiden”, deltog en række folketingspolitikere i Teknologirådets høring på Christiansborg den 7. april 2016. For at sikre en optimal og multifunktionel anvendelse af det åbne land blev der peget på jordfordeling som et oplagt redskab.

Jammerbugt Kommune inviterer til indledende lodsejermøde om multifunktionel jordfordeling
Jammerbugt indbyder alle lodsejere, der er interesserede i projektet, til et møde torsdag den 28. april 2016 kl. 19.00-21.30 i Klim Forsamlingshus. Se annonce fra Jammerbugt Kommune og pressemeddelelse og kort fra lokale medier.
> Annonce fra Jammerbugt Kommune
> Pressemeddelelse og kort

Artikel om komplekse samfundsforandringer i Erhvervshåndbog om klimaledelse, april 2016
I et særtryk af Erhvervshåndbogen Klimaledelse bringes en artikel om “Hvordan skal komplekse samfundsforandringer gribes an?” af sekretariatsleder Helga Grønnegaard, Collective Impact, og lektor Pia H. Johansen, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet. Artiklen beskriver erfaringer med Collective Impact arbejdsmetoden fra Collective Impact-parternes projekt om multifunktionel jordfordeling, herunder det tværfaglige forskningssamarbejde om at dokumentere bæredygtig anvendelse af det åbne land. Forlaget bag udgivelsen nævner artiklen i denne pressemeddelelse.
> Hvordan skal komplekse samfundsforandringer gribes an?
> Pressemeddelelse

Temadag om multifunktionel jordfordeling den 9. dec. 2015 på Gl. Estrup
I de smukke gamle staldbygninger på herregården Gl. Estrup i Auning holdt Collective Impact en temadag som led i det igangværende projekt om gennemførelse af multifunktionel jordfordeling og dokumentation af de samfundsmæssige effekter.

På temadagen inspirerede repræsentanter fra både administrative forvaltninger og politiske udvalg i de fem projektkommuner hinanden. Temadagen var samtidig en anledning til at præsentere projektets visioner, forløb og mulige synergieffekter for øvrige parter, der igangsætter projekter i det åbne land.

Sekretariatsleder Helga Grønnegaard bød velkommen og præsenterede Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource og en introduktion til temadagen.
> Introduktion til temadag

Visioner, værdier og potentialer for projektområderne blev præsenteret på dagen:
> Jammerbugt Kommune v. projektleder Marianne Fisker
> Skive Kommune v. projektleder Mia Sabine Berle
> Ringkøbing-Skjern Kommune v. projektleder Tanja Kaiser
> Vejle Kommune v. projektleder Jacob Nygaard-Pedersen
> Norddjurs Kommune v. projektleder Kirsten Bjerg

Jordfordelingsredskabets forcer, og de tværgående potentialer i de fem projektkommuner, blev præsenteret af gruppeleder Jan Nymark Thaysen, Orbicon.
> Jordfordelingsredskabets forcer samt potentialer på tværs

En række forskere – Aarhus Universitet, lektor Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet, professor Brian Kronvang, Aarhus Universitet, samt biolog Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet – orienterede om måling af mulige effekter af jordfordeling på bedriftsøkonomi, naturkvalitet, vandmiljø, rekreative værdier og landdistriktsudvikling.
> Måling af mulige effekter af jordfordeling

Natur og landbrug hånd i hånd
Se omtale af artiklen “Natur og landbrug hånd i hånd” den 13. november 2015 på Økologisk Landsforenings hjemmeside eller hent hele artiklen fra magasinet Økologi & Erhverv samme dag.
> Artikel fra Økologi & Erhverv

Anbefaling til Miljø- og Fødevareministeren om facilitering af jordfordeling
Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource sendte den 25. september 2015 en fælles anbefaling til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om at styrke facilitering og helhedsplanlægning af jordfordeling, der er et velkendt – men langt fra veludnyttet – redskab i det åbne land. En ny og holistisk anvendelse af jordfordeling kan bidrage til at opnå mål og intentioner i regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke og naturpakke gennem frivillighed og lokaldemokrati.
> Svar fra Miljø- og Fødevareministeren

Pjecen fra Det åbne land som dobbelt ressource, “Bedre brug af det åbne land”, var vedlagt den fælles henvendelse til Ministerens og Miljø- og Fødevareudvalgets orientering.
> Bedre brug af det åbne land

Anbefaling til Miljø- og Fødevareministeren om, at Danmark giver landmænd bedre incitamenter til at beskytte naturen i landbrugslandet
Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource sendte den 18. september 2015 en fælles anbefaling til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om i større omfang at bruge mulighederne i EU’s fælles landbrugspolitik for de danske lodsejerne til at benytte små, ubeskyttede naturarealer i landbrugslandet til at opfylde de grønne krav i landbrugsstøtten. Dermed ville lodsejerne kunne få et større incitament til at bevare de små naturarealer i landbrugslandet, f.eks. levende hegn, træer, grøfter og stendiger – naturarealer, som ellers vil være i fare for at blive nedlagt.
> Svar fra Miljø- og Fødevareministeren