Bygningsarven i landdistrikterne

 

Formand for Collective Impact gruppen Gøsta Knudsen fortæller i videoen herover, hvorfor det er vigtigt med et fælles arbejde for bygningsarven i landdistrikterne.

Landdistrikternes bygningsarv er under pres. Flere flytter fra land til by, og landdistrikternes borgere bliver generelt ældre. Der er tale om en strukturel forandring, som sker i hele Europa, og meget tyder på, at forandringsprocessen vil fortsætte.

 

Læg hertil strukturreformen, som har betydet, at flere offentlige bygninger har mistet deres oprindelige funktioner og nu står tomme. Skærpede brugerkrav til tilgængelighed og komfort har endvidere gjort mange fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder sværere at afsætte og genanvende til nye formål.

Mange steder har bevaringsværdige og kulturhistoriske bygninger mistet deres funktion og står derfor ubrugte hen, og i nogle kommuner er hele kulturmiljøer i fare for at gå tabt.

 

Bygningsarven er en ressource

Udviklingen betyder, at vi som samfund risikerer at miste vores fælles arvesølv. Samtidig går vi glip af de muligheder, som bygningsarven giver, for at forbedre livskvaliteten i et område og gøre stedet attraktivt for turister og borgere.

 

Bygningsarven er nemlig ikke bare værdifuld i sig selv, den repræsenterer også en økonomisk værdi. Undersøgelser viser, at bevaringsværdige huse sælges 30 % dyrere end andre huse. Områder med meget bygningsarv genererer endvidere mere turisme, øget økonomisk omsætning og flere arbejdspladser.

 

Det haster med handling, som i form af en massiv, langsigtet og fælles indsats skal bevare og udvikle landdistrikternes bygningsarv. Til gavn for livet i landdistrikterne – og i sidste ende os alle sammen.

 

Dette har vi særligt fokus på
I gruppen ’Collective Impact Bygningsarven i landdistrikterne’ arbejder vi for at bevare og udnytte mulighederne i landdistrikternes kulturmiljøer. Målet er, at flere bygninger skal bevares til gavn for den lokale arkitektoniske kvalitet og den økonomiske udvikling, øget identitetsfølelse og en bedre forståelse for bygningsarvens værdier.

 

Vores hypotese er, at indsatser, som bevarer og udvikler kulturmiljøerne, vil føre flere investeringer med sig, såfremt de er bredt forankret i lokalområdet. Afsættet for gruppens arbejde er også, at vi hverken kan eller skal bevare al bygningsarv på landet. Bygningsarven skal kunne bruges - ellers kan den ikke reddes. Benyttelse og beskyttelse går hånd i hånd.

 

Screening og prioritering af kulturmiljøer i to eksempelkommuner
Collective Impact Bygningsarven i landdistrikterne omfatter aktiviteter på lokalt og nationalt niveau.

Gruppens styregruppe består af aktører, som primært arbejder på nationalt niveau. Indsatsen i landdistrikterne lokalt vil omfatte udvalgte eksempelkommuner, lokale organisationer, virksomheder og ildsjæle.

 

I løbet af 2016 sker der følgende:

  • Udvikling af ny metode til at screene kulturmiljøer:
    En ny screeningsmetode skal forbedre kommunernes grundlag for at udpege og prioritere de stærke kulturmiljøer, som har et økonomisk udviklings- potentiale. Metoden omfatter redskaber til at vurdere kulturhistoriske kvaliteter, arkitektur samt kulturmiljøets potentiale i forhold til turisme, bosætning og erhverv. Dansk Bygningsarv A/S varetager opgaven med at udvikle metoden. Dette gøres i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Lolland og Faaborg-Midtfyn kommuner, repræsentanter fra Nykredit, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, KL, DGI og Arkitektskolen Aarhus.
  • Screening og prioritering af kulturmiljøer i Lolland Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune:
    Screeningen  af kulturmiljøernes arkitektoniske kvalitet og økonomiske udviklingspotentiale giver sammen med den efterfølgende strategiske prioritering kommunen, stedets erhvervsliv, boligejerne og borgerne et bedre overblik og et mere kvalificeret grundlag for fremadrettet tilpasning og handling.    

Udvikling af kulturmiljøer i Lolland Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune
Screeningen og prioriteringen af kulturmiljøer i de to eksempelkommuner skal munde ud i strategier for at bevare og udvikle de bedste kuIturmiljøer i kommunerne. Der vil være fokus er på at øge investeringerne i kulturmiljøerne gennem nye samarbejds- og finansieringsmodeller. I begge kommuner vil der være fokus på at engagere en bred vifte af lokale aktører i udviklingsarbejdet, heriblandt kommune, udviklingsorganisationer, museer, foreninger, ejere, erhvervsliv og borgere.
Erfaringerne fra de to eksempelkommuner skal komme andre kommuner til gode.


Seneste nyt

Udvalgte eksempelkommuner arbejder strategisk med kulturmiljøer

Collective Impact-parterne pegede i maj 2016 på to eksempelkommuner, der skal screene og prioritere kulturmiljøer med udviklingspotentiale - samt udvikle metoden til at gøre dette.
Læs pressemeddelelserne fra hhv. Lolland Kommune og Faaborg-Midtfyn kommune.
  

Et hus er kun noget værd, hvis det bliver brugt
Bygninger skal kunne bruges, hvis de skal være værd at bevare. Det er ikke nok, at de er smukke eller har historisk betydning. Nogen skal ville noget med dem.
Læs denne artikel, som blev bragt i magasinet Pengenyt 1/2016.

Screening af bygningsarven i tre kommuner
Læs om hvordan situationen er for landdistrikternes bygningsarv i tre forskellige kommuner: Hjørring, Lolland og Faaborg-Midtfyn. Screening af bygningsarven i landdistrikterne blev foretaget i maj-juni 2015 og viser følgende:
 

  • Når bygningsarven er i brug, bliver bygning og have vedligeholdt. Men selv om billedet af landdistrikterne er pænt, så er det ikke holdbart.
  • Mange historiske bygninger vedligeholdes ikke håndværksmæssigt korrekt.
  • Tomme og forfaldne bygninger findes i alle tre kommuners landdistrikter.
  • Kommunernes udpegning af kulturmiljøer er ikke strategisk og økonomisk bæredygtig.
  • Der findes eksempler på helheder, hvor bygningsarv, funktion og drift viser et samlet potentiale